Du har spist sushi forkert: Derfor må du aldrig dyppe din sushi i sojasauce

Sol Stoffregen

427 uger siden

|

12/10/2016
Forbrug
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
Den japanske spise er en kunstart, som kun de færreste mestrer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For 10-15 år siden rynkede danskerne gevaldig på næsen over kombinationen af ris og rå fisk, men med tiden har vi taget den japanske delikatesse til os, og nu er markedet for gør-det-selv-sushi, takeaway-sushi og spis sushi på restaurant eksploderet. 

Men midt i vores iver for at ramme munden med spisepindene, har vi ikke skænket den etikette, der gælder for sushi, en tanke, skriver den britiske avis The Mirror.

Avisen har undersøgt, hvordan man bør bære sig ad, når man er på fin sushirestaurant eller sammen med dedikerede sushikendere.

Disse fem ting vil japanere aldrig gøre, når de spiser sushi:

 1. Sushi skal ikke dyppes i soyasauce. Risdelen af sushi skal ikke ned i soyasaucen, det er kun skaldyr, fisk  og æg, der må få turen.

2. Ingen ingefær oven på sushien. Den syltede ingefær er ment som en ‘mundrenser' mellem forskellig slags sushi. 

3. Wasabi og soyasauce skal IKKE blandes. Den populære ide med at hælde soyasauce og wasabi sammen er ikke efter bogen. De to ting skal ikke blandes sammen, men spises adskilt, fordi de komplementerer sushi hver for sig. 

 4. En ordentlig mundfuld. Sushi skal spises i en bid, ikke noget med at bide det over i to stykker. 

5. Spisepinde? Det er faktisk helt i orden at spise sushi med fingrene, selvom alle tror, at asiatisk mad skal spises med pinde. På pæne sushirestauranter får du derfor fugtige håndklæder til at tørre dine snaskede fingre.

Det er selvfølge helt op til dig, hvordan du vil spise din sushi.