Ældre damer undrer sig over Netto: Kaffe er dyrere på Sjælland end på Fyn

Emil Ryttergaard

421 uger siden

|

21/11/2016
Forbrug
Foto: Arkivfoto
Foto: Arkivfoto
Da de to kvinder ville i Netto og købe kaffe på tilbud, så var priserne vidt forskellige.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Enhver der nyder en frisk kop morgentjære direkte fra maskinen ved det godt:

Kaffe er dyrt, og vi danskere er blandt verdens mest kaffehungrende, der glubsk hælder mange liter af den stimulerende drik i gabet hvert år. 

Derfor kan der være en vis fornuft i at gå efter de gode tilbud, når kaffemaskinen skal fodres, men for to ældre kvinder var tilbuddene på kaffe langt fra ens, skriver Ekstra Bladet. 

Netto havde forskellig pris på kaffe på Fyn og på Sjælland
De to ivrige kaffedrikkerne damer ville nemlig udnytte et godt tilbud i Nettos ugeavis, da Netto måtte skuffe kvinderne med den ellers favorable pris. 

- Det er Gevalia-kaffe, 3 poser for 85 kr. det drejer sig om. Hun kom ned til butikken og skulle handle ind, spørger så efter den kaffe, som de skulle have på tilbud. Men det var den så ikke, der var slet ikke nogen kaffe på tilbud efter deres mening. Lidt usmart af Netto, skriver Lise B på nettet, om sin venindes søgen.

Det vakte undren, og derfor slå hun selv op i egen tilbudsavis: 

- I vores Netto-avis her i Odense, er det ikke Gevalia kaffen, som er på tilbud, men derimod Karat-kaffe til 74 kr for 3 poser. Er det ikke at forvirre kunderne?, spørger Lise, der nu overvejer at droppe Netto, når der skal købes kaffe fremover. 

Foto: privat foto

Det er der nu ikke noget underligt ved, siger Mads Hvitved fra Dansk Supermarked. Forskellen i kaffe og pris handler nemlig om danskernes smag i de brune bønner: 

- Det baserer sig ganske enkelt på kundernes efterspørgsel: Gevalia og Cafe Noir foretrækker kaffedrikkerne i øst, mens Karat er foretrukket af flertallet i vest.

 Han slår fast, at de to kaffedrikkere nok skal få et godt tilbud på deres kaffe, men at det ikke er tilfældet her.

- Vi kører løbende tilbud på flere forskellige kaffevarianter på tværs af hele landet, så der vil også senere være mulighed for at købe andre mærkevarer på tilbud i vest, siger Mads Hvidved.