Fodnoter

webmaster

332 uger siden

|

06/08/2018
Studie
Fodnoter
Sådan laver du fodnoter og litteraturliste til stile, opgaver og bøger.
Fodnoter er en uundværlig del, når der skal skrives opgaver, men den bruges også i fagbøger, hvor det er nødvendigt at henvise til, hvorfra man har stoffet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fodnoter er sjældent den mest ophidsende del af en opgave, at skulle beskæftige sig med, men det er ikke desto mindre en vigtigt del - især ved de større opgaver.

Fodnoter

Fodnoten har fået sit navn, fordi den står i bunden af siden. Den hører uløseligt sammen med litteraturliste og henvisninger.

Fodnoter bruges, når man skriver en opgave eller en bog, hvor man benytter viden fra andre kilder til at bygge videre på. Kilderne kan være alt fra bøger og artikler til interviews og andre typer af kilder.

Hvorfor er fodnoter nødvendige?

Det er forbudt at plagiere, altså at skrive af efter andre, og derfor skal man med fodnoterne vise sin læser, når der bruges ideér fra andre.

Hvis man ikke gør det, når man skriver en opgave, kan man i værste fald blive anklaget for snyd, og det kan få konsekvenser for ens karakter eller eksamensresultat eller begge dele.

Hvis du skriver en decideret bog, der bliver udgivet eller på anden måde bliver offentlig tilgængelig, kan du risikere at blive anklaget for at bryde copyright, og det kan koste bøder på flere tusinde kroner.

Så det er altså en god idé at få styr på fodnoterne.

Fodnoter skal altså bruges, så snart du benytter andre menneskers arbejde eller gør brug af citater i din opgave, og samtidig viser du din læser, at:

  • Du har et godt overblik over dit valgte emne. 
  • Du har fuldt belæg for de argumenter, som du kommer med.
  • Læseren har mulighed for at kigge nærmere på det materiale, der ligger til grund for din opgave eller din tekst. 
  • Du naturligvis anerkender det arbejde, som andre forfattere har lagt i de kilder, som du benytter.
  • Du skal kun bruge fodnoter til at henvise til andre kilder og tekster. 

Fodnotedelen må ikke indeholde forklarende tekst og lignende. 

Når du første gang henviser til et specifikt værk, skal du huske at have al information med i fodnoten. 

Du skal altså både have forfatter, titel, årstal og forlag med.

Har du brug for at henvise til den samme bog flere gange i træk, kan du nøjes med at påføre + sidetal.

Eksempler på fodnoter

Du kender med garanti tekster med fodnoter, og du har set når der i en tekst dukker små tal op hist og pist på en skreven side, der henviser til noten eller noterne der i bunden af tekstsiden. I selve noten fremgår det, hvilket værk, side og afsnit og evt. linje der refereres fra.

Det står ofte forkortet, og derfor skal der være en litteraturliste der uddyber alle de informationer, som man som læser kan for brug for, hvis man vil vide mere om kildens oprindelse.

En fodnote eksempel i word kan se således ud:

  • Von And, 1999, s. 23
  • Højben, 2005, s. 41

Litteraturliste

En litteraturliste kan bestå af både artikler, bøger, tv-programmer, serier og film. 

Det er vigtigt, at der både indgår Forfatternavn, titel, årstal, forlag OG udgave, fordi der kan være forskel på, hvor tingene står i de forskellige udgaver af den samme titel og der kan rettelser, som ikke fremgår af tidligere udgaver.

Henvises der til ting fra internettet, er det vigtigt, at der indgår et link til den pågældende side, hvor kilde findes.

En litteraturliste kan se således ud:

  • Von And, J.  Mig og mine penge (1935 - 1. udgave Von forlag)
  • Mouse, M.    Detektivsmart i en fart (1999 - 3. udgave Forlaget Mus)
  • Malkeko, N. Cows and Bells fra Best Cow Ever (2005 - Farm phone) 

Skriv altid titler med kursiv. Det gør det lettere for læseren at adskille de mange informationer. 

Sådan laver du henvisninger til andre kilder

Henvisning til bog:
Forfatter. Titel: Undertitel År, Udgave. Udgivelsessted: Forlag

Henvisning til bog med flere forfattere:
Forfatter bidrag.  Titel på bidrag: Titel på bogen, udgave, År. Udgivelsessted: Forlag

Henvisning til artikler:
Artiklens forfatter. titel: Undertitel. Værtspublikation, vol./år(nr.), omfang. År. URL

Henvisning til blog:
Forfatter Titel på indlæg. Titel på blog. Dato på indlægget URL.

Henvisning til YouTube:
Forfatterens brugernavn Videoens titel. År og dato URL

Henvisning TV- program:
Navn på vært, journalist eller kunstner, rolle, titel. Tv-station. Dato og tidspunkt URL.

Henvisning Interview:
Forfatter.  Titel. Værtspublikation, vol./år(nr.), sidetal. År. URL

Henvisning til film:
Navn producer navn instruktør Filmens titel. Land. År. Filmselskab

Henvisning musik:
Sangskriver, sanger- hvis det ikke er den samme, titel på sang  Fra: titel på album, Pladeselskab. Dato for copyright.

Relevante artikler

Problemformulering - Her får den en lang række eksempler på en god problemformulering. Problemformulering eksempel kan bruges til inspiration, når du skal løse en opgave.

Kildekritik - Læs alt om kildekritik og de forskellige kildetyper her. Vi har lavet en let og overskuelig guide, som fremhæver de vigtigste elementer i en kildekritisk analyse og begreber.