Når du ser en film, er der tænkt over hver detalje, når det kommer til det æstetiske udtryk, og dertil bruger man de filmiske virkemidler.
Filmiske virkemidler
Når man taler om filmiske virkemidler handler det om, hvordan billeder og lyd bidrager til den historie, der udspiller sig.
De filmiske virkemidler bruges til at skabe en stemning, der understøtter filmens handling og eller budskab.
Typiske virkemidler
På billedsiden kan instruktør og filmhold lege med:
- Billedkomposition
- Billedbeskæring
- Farver
- Lys
- Objektiv kontra subjektiv synsvinkel
- Kameravinkler
- Kamerabevægelser
- Klipning
På lydsiden kan de lege med:
- Lyd
- Musik
Sådan fungerer filmiske virkemidler
En god måde at forklare, hvordan filmiske virkemidler fungerer, er ved at bytte om på nogle af de ting du kender.
Hvis du sidder og en ser en glad kærlighedskomedie, ville du med sikkerhed blive forvirret, hvis den underliggende musik var mørk, tung og dyster, og hvis vores helt eller heltinde blev set nedenfra og dermed kom til at se hoven eller ligefrem uhyggelig ud.
Omvendt vil stemningen også blive totalt ødelagt i en gyserfilm, hvis filmen er holdt i klare varme farver som en lys sommerdag og alle scenerne var skudt på samme måde og langvejs fra, så du i hver scene kunne forudse, hvad der ville ske længe før det skete, så der hverken var overraskelser eller chok?
Helt forkert!
Derfor er de filmiske virkemidler så vigtige og her kan du se, hvordan man kan gøre brug af dem.
Billedkomposition
En film laves typisk med 24-25 billeder, eller frames som det hedder, pr. sekund.
Når man arbejder med billedkompositionen, handler det om, hvordan den enkelte frame er sat i forhold til vinkler og linjer.
Generelt om linjer:
Lodrette linjer skaber kraftfulde udtryk, der signalerer sådan noget som magt.
Vandrette linjer skaber derimod ro og ikke mindst balance.
Tiltede linjer skaber ligeledes bevægelse og viser en verden ude af balance, hvorfor det ofte bliver brugt, når personen skal forestille at være fuld eller besvime osv.
Diagonale linjer går fra hjørne til hjørne og skaber ubalance og bevægelse, hvilket giver dynamik, som når et skib er midt i en storm for eksempel.
Billedkompositionen arbejder også med forskellige lag, der giver os mulighed for at se, hvad der sker på forskellige steder på samme tid i billedet.
Er der en slange eller fjende på vej i baggrunden som personen ikke er opmærksom på?
Man arbejder med disse tre lag:
Forgrund – Tættest på seeren.
Mellemgrunden – I midten, så at sige, hvor det hele som regel foregår.
Baggrunden – Bagerst i billedet.
Man stiller ofte for- eller baggrund uskarpt for kunne skabe fokus på mellemgrunden.
Billedbeskæring
Når man arbejder med billedbeskæring, kan enten bevæge sig ud i overblikket over hele området eller alle personerne i scenen eller helt tæt på en enkelt person, så vi kan opdage detaljer som for eksempel personens følelser.
Der findes følgende kategorier:
Supertotal – Her ser du hele det område, hvor det foregår, og alle de personer, der er tilstede.
Total – her er vi zoomet lidt ind, så vi kan se, hvilke personer, vi har med at gøre.
Halvtotal – Når der beskæres fra lårene og op, kan du nu se såvel person som omgivelser, så det føles mere som at tage del i, hvad der foregår.
Halvnær – Her forsvinder omgivelserne lidt og fokus er på personen fra maven og op, og vi får en følelse af, at komme tæt nok på til at kunne begynde at læse personens ansigtsudtryk og handling.
Nær – Nu har vi kun hovedet med og fokus flytter fra personens handling til de følelser som han eller hun udtrykker.
Ultranær –Her er kun en del af ansigtet med, hvorfor det for eksempel er let at se om personen græder eller smiler for sig selv.
Farver og lys
Farve og lys vil være varmt i en kærlighedsfilm og koldt i en gyserfilm.
Objektiv kontra subjektiv synsvinkel
Vi kan se en scene udspille sig ude fra, altså objektivt, eller vi kan se en scene fra en persons synsvinkel altså subjektivt.
Kameravinkler
Perspektiver giver forskellige indtryk af, hvordan vi opfatter handling eller personer.
Frøperspektiv: Filmet nedefra og op. Kan give opfattelse overlegen, heltemodig, magtfuld eller stærk/beslutsom person.
Normalperspektiv: Da perspektivet er det samme, lægger vi ikke noget til personen her.
Fugleperspektiv: Filmet oppe fra og ned, hvilket får personen til at fremstå som svag eller magtesløs.
Kamerabevægelser
Kameraet indstillinger kan være:
Zoom: Flytning af fokus fra for- eller baggrund eller ændring i skarphed af billede.
Panorering: Når der laves en horisontal bevægelse.
Tiltning: Når der laves en vertikal bevægelse.
Travelling: Når kameraet kører på skinner for dynamik.
Håndholdt kamera: Bruges når man skabe autenticitet for eksempel.
Kranbillede: Til overbliksbilleder. Her monteres det på en kran, så vi kan løfte os op i fugleperspektiv for eksempel.
Klipning
Man klipper både mellem scener og sideløbende handlingerne.
Klipning kan have højt tempo med dramatik som biljagt eller lavt tempo med en der sidder og læser for en anden. Ved den sidste type anvendes ofte det der kaldes kontinuitetsklipning, hvor klipningen næsten bliver usynlig.
Men ved den første kan der for eksempel anvendes krydsklip, så der skabes spænding omkring, hvem der kommer først.
Hvis begge klip er sideløbende handlinger i den samme film, kan vi lave parallelklip – altså, hvor man klipper mellem mindst to handlinger, der ikke er sammenknyttede.
Lyd
Synkron lyd er naturlig lyd i scenen for eksempel tale eller musik på en bar.
Asynkron lyd er lyd der er blevet lagt ind efterfølgende, og kan være en lydeffekt eller musik, men man ved godt at den ikke ville være der naturligt i scenen.
Musik
Underlægningsmusik kan forstærke stemninger og følelser.
