elve ordet empiri stammer fra græsk. Det betyder erfaring og ordet dækker over viden tilegnet gennem sanserne.
Empiri
Empiri har sit ophav i det græske empeirikós, hvilket betyder erfaringsmæssig, og det er afledt af empeiría, der kort og godt betyder erfaring.
Inden for filosofien taler man om den filosofiske retning empirisme, der går ud på, at det er igennem vores sanser, at vi opnår viden om virkeligheden, og at den viden ikke kan opnås ved at anvende fornuft alene.
Empirismens to hovedteser handler om, at vores viden enten stammer fra vores sanseerfaring eller at al viden er baseret på erfaring.
Den er altså delt i to grupper, der har forskellige syn på erfaringer.
Men ellers anvendes ordet empiri mest i forbindelse med forskellige typer opgaver i undervisningen på forskellige uddannelsesinstitutioner, og hvad ordet helt konkret dækker over kan af hænge af, hvilket studie eller fag det bruges i forbindelse med.
Empiri i den akademiske verden
Når man skriver opgaver inden for den akademiske verden, støder man nogle gange på empiri omtalt i form af ord som eksempelvis cases, primærdata, stof, emneområde, primærtekster, primærkilder eller primærtekster.
Her henviser ordet altså til det materiale, som man anvender og undersøger, når der skal laves opgaver i forbindelse med eksempelvis studiet.
Forskellen på empiri og teori
Ved at se på dine data og observationer kan du udvælge din empiri, og derefter anvende metoder og teorier til at undersøge din empiri.
Empirien skal præsenteres allerede i opgavens indledning, så din læser ved, hvad du ønsker at undersøge. Du skal ikke lave en lang svada her, for du kan uddybe længere inde i opgaven, inden du foretager analysen af empirien, så nøjes med at lave en kort introduktion.
Du behøver som regel ikke at tage alt i empirien med, så nøjes med at fokusere på de vigtigste punkter – altså det der er relevant for den opgave, som du er i gang med.
Præsentation
Empiri kan præsenteres på forskellige måder, og det er vigtigt at du, når du arbejder med empiri, husker at du skal søge at være så objektiv og præcis som overhovedet muligt.
Uanset om du vælger at præsentere hele empirien, eller om du vælger at nøjes med dele af empirien, må du ikke forholde dig til den, før den ordentligt præsenteret.
Det vil sige, at du skal afholde dig fra eksempelvis at kommentere, at starte med at tolke, at komme til at analysere og lignende på den til du rent faktisk kommer til den del i opgaven, hvor det hører sig til.
Empirien kan laves på flere måder.
Du kan vælge mellem:
- at resumere eller at referere
- at citere
- at beskrive
- at illustrere
Men vær opmærksom på, at det afhænger af faget eller studiet samt opgaven, hvilke af måderne der er den rigtige at gribe det an på.
Resume eller referat
Her gengiver du med dine egne ord, hvad empirien går ud på.
Du fortæller med andre ord kort om, hvad det hele handler om. Denne praksis er velegnet, når empiri – altså materialet - består af tale eller tekst.
Om du skal vælge det længere og mere detaljerede referat, eller det kortere og mere overordnede resumé afhænger af opgaven og empirien.
Citation
Når du citerer, anvender du direkte gengivelse.
Om du skal citere hele empirien, afhænger af om læseren har adgang til empirien på andre måder, så derfor er citation mest anvendeligt, når det handler om en ret afgrænset empiri, såsom et udsagn, en kort tekst eller et billede.
Risikoen er jo ret stor for, at læseren ikke lige har hele empirien ved hånden, når han eller hun sidder med din opgave.
Beskrivelse
Forskellen på at referere/resumere og på beskrivelse er, at beskrivelsen anvendes, når der er tale om
empiri, der enten ikke er sproglig eller har elementer, der ikke er det, men som er væsentlige som for eksempel ansigtsudtryk.
Beskrivelsen er god, når det handler om situationer, websites, fotos, drama eller kunst, men man skal passe på ikke at komme til at foretage vurderinger.
Illustration
Når du illustrerer, visualiserer du noget, der ikke er visuelt i sig selv, som eksempelvis en situation, statistik eller forsøgsresultater i form en tegning, et foto eller grafer og tabeller, der er mest anvendelige til tal.
Medtag kun de væsentligste i selve opgaven, og læg resten under bilagene, hvis du har mange.
Som regel er der behov for at kombinere præsentationsmetoderne, og det er ikke usædvanligt at anvende to eller flere i sin empirifremstilling.
