Fra i dag er det igen forbudt: Tur med hunden kan koste 2.000 kroner

Marcus Dam

1 dag siden

|

01/04/2025
Dyr
Foto: Dyrenes Beskyttelse
Foto: Dyrenes Beskyttelse
Den er god nok.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke en aprilsnar.

Fra 1. april bliver det nemlig igen forbudt.


Hensyn til både dyreliv og strandgæster

1. april markerer ikke kun begyndelsen på en ny måned, men også starten på snorpligt for hunde langs de danske kyster. 

Ifølge naturbeskyttelsesloven skal alle hunde være i snor, når de luftes på stranden i perioden fra 1. april til 30. september.


Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse Via Ritzau.

Overtrædelse af reglen kan koste op mod 2.000 kroner i bøde, hvis hunden løber frit, hvor det ikke er tilladt. 

Reglen håndhæves efter § 22 i naturbeskyttelsesloven, og det er Naturstyrelsen og kommunale myndigheder, der står for kontrollen.

Baggrunden for reglen er både hensyn til fugleliv og andre strandgæster.

Forår og sommer er højsæson for ynglende fugle langs kysterne, og hunde kan med deres nysgerrige næser forstyrre eller ødelægge skjulte reder.

 "En løs hund kan nemt skræmme fugle væk fra deres reder eller unger, og det kan få alvorlige konsekvenser for bestandene," forklarer Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Men også andre strandgæster, særligt børn og ældre, kan føle sig utrygge ved løse hunde på stranden. 

Derfor understreger Dyrenes Beskyttelse, at reglen skal ses som en måde at skabe tryghed og respekt for fællesskabet.


Strandtur med snor er stadig en fest

Selvom fri leg i vandkanten frister, behøver strandturen ikke blive kedelig for hunden. 

En god, lang line giver stadig mulighed for at snuse, lege og mærke sandet under poterne.

 "Hunde nyder strandturen, uanset om de er i snor eller ej. Det handler om samvær, og snoren er ingen hindring for gode oplevelser," siger Jens Jokumsen.

Der findes enkelte undtagelser fra reglen, hvor hunde gerne må løbe frit, men det kræver, at området er tydeligt skiltet som hundestrand.

Budskabet er klart.

Medbring snoren og undgå både konflikt og bøder.