Vi mennesker konstruerer konstant diskurser om fænomener, begreber og begivenheder, der bygges op af alle mulige former for kommunikation.
Hvad er diskurs?
Diskurs handler om en verdensforståelse, der er sprogligt konstrueret. Med andre ord betegner begrebet diskurs den måde, som vi mennesker taler om verden på, samt den måde vi forstår den på.
Vores verdensforståelse opbygges af sprog og ’fortællinger’, hvilket betyder, at den bliver konstrueret af sprog - altså konstrueret ved diskurser igennem samtaler og medier.
Det gør diskurs særlig interessant i forbindelse med fag som bl.a. dansk og historie, men diskurs kan anvendes i mange betydninger og skal forstås som den måde, som vi tænker eller italesætter forståelse af fænomener, begreber eller begivenheder, hvad enten det så handler om arbejdsmarkedspolitik eller fødselsdage.
Her beskæftiger vi os med diskurs som et udtryk for, at mennesker sprogligt opbygger forståelse og opfattelse af eksempelvis fænomener og /eller begivenheder.
Der vil altid være flere diskurser om samme emne, begivenhed eller fænomen, hvilket fører til at de må kæmpe mod hinanden. Antagonisme er udtryk for, at diskurserne ikke kan forenes, men står i opposition til hinanden.
Diskurs opbygges af alle de typer af kommunikation der findes og i samtlige former for medier. Altså kan det foregå gennem social interaktion i samtaler og diskussioner henover middagsbordet såvel som i tv-udsendelser, videoklip på YouTube og artikler i diverse dagblade.
Sådan laver du en diskursanalyse
Når du skal lave diskursanalyse, undersøger du det sprog, der er bruges.
Det vil sige, at du ved en sproganalyse kort sagt, kigger nærmere på:
- hvad tales der om?
- hvordan tales der om det?
Det skal du kigge efter:
Hvis der optræder flere diskurser omkring samme nodalpunkt, er der tale om antagonisme. Antagonisme i diskursanalysehandler om at finde frem til de modsatrettede diskurser.
Det sker eksempelvis, når teksten fraskriver sig én diskurs med henblik på at etablere modsatte diskursDu arbejder typisk med et særligt fokus på brugen af udvalgte ord, begreber og emnet er ofte det samme som nodalpunktet, men ikke altid. Nodalpunktet er det begreb, den begivenhed eller det fænomen, som du skal lave selve diskursanalysen om. Det er typisk ikke entydigt definerbart.
En analyse af ækvivalenskæden blotlægger forståelsen af nodalpunktet. Det er her, værdier tillægges nodalpunktet.
Afsenderen kæder nogle ord sammen, som knyttes til nodalpunktet. Hvor nodalpunktet er selve betegnelsen, vil de enkelte ord i ækvivalenskæden er betegnere.
Nogle ord i ækvivalenskæden kan ses som flydende betegnere. Flydende betegnere er ord eller begreber, som ikke er helt klart defineret.
De flydende betegnere er oftest ord med en positiv konnotation, og nodalpunktet tillægges derved positive konnotationerm som eksempelvis ordet og begrebet 'frihed'.
Du undersøger begrebernes ladning – er den positiv eller negativ - og kigger nærmere på ting som, hvorvidt metaforer hentes fra bestemte sammenhænge.
Når du kigger på tekstens ordforråd og ordenes betydning, skal du have i mente at andre ord kunne være valgt af afsender.
Det er ikke tilfældigt, og det er meget sjældent, at et ords værdi er neutralt. Kig på ordvalget og se, hvilke ord afsenderen har valgt frem for andre ord, og hvilken betydning, der knytter sig til de ord som er væsentlige for den måde nodalpunktet behandles.
Kig også på brug af metaforer og, hvordan eventuel grammatik og sætningsstrukturer er opbygget, hvis der er tale om en tekst, for kan der for eksempel være forsøg på at give eksempelvis personer eller begivenheder en aktiv rolle.
En analyse af sætningernes struktur muliggør, at du kan finde frem til, hvilke begivenheder, der spiller en hovedrolle, og hvem aktørerne er.
Se efter, om der eksempelvis er en agens, der foretager en handling, og efter modalitet - afsenderens grad af tilslutning eller afstandstagen til emne.
Ved analyse af modalitet analyseres også brugen af modalverber og adverbier, da det fortæller noget om modaliteten - graden af aktivitet og forhold til diskursen
Sådan skriver du en diskursanalyse
Analysen skrives som en sammenhængende tekst, hvor der inddrages citater, der underbygger dine analyser, og her kan du se, hvordan de enkelte dele af diskursanalysen kan laves.
- Eventuel indledning med en præsentation af emne samt eventuelle forskellige diskurser om temaet, såfremt underviser ønsker det
- En sammenfatning af tekstens indhold og diskurs – den skal være kort
- Selve analysen af nodalpunkter samt ækvivalenskæder
- Selve analysen af de sproglige virkemidler og argumenter samt eventuelle flydende betegnere
- Diskussion af diskurs
- Eventuel afslutning såfremt underviser ønsker det
