Diskurs er forbundet med de forskellige teorier, der er omkring begrebet magt,
Diskurs
Udtrykket diskurs har rødder i det franske discours 'tale’ og det latinske discursus ’samtale'.
En diskurs er, når et emne italesættes på en bestemt måde og udspringer af en bestemt måde at tænke på i forhold til emnet.
Der er fokus på Inden et givent emne, og de ord samt begreber, som der bruges i det pågældende perspektiv.
Man kan således tale om en forretningsdiskurs, en feministisk diskurs, en liberalistisk diskurs osv.
Ordet diskurs støder du specielt på inden for to fag:
- Lingvistik
- Sociologi
Indenfor lingvistikken handler diskurs om en sproglig enhed, der er bestående af flere sætninger. Det kan både være i form af tekster, taler og ikke mindst samtaler.
Indenfor sociologien er diskurs en social ramme der afgrænser, hvad der kan siges i forbindelse om et specifikt emne. Der kan altså forekomme flere diskurser i forbindelse med det selvsamme emne mellem sociale grupperinger, og det er således institutionelt funderet.
Når begrebet magt nævnes i forbindelse med diskurs, er det fordi det at kunne bestemme en diskurs ofte kan sidestilles med at kunne definere, hvad virkeligheden er inden for en gruppe. Diskurs er en måde at tage eller skabe magt på over den omkringliggende verden.
Sådan bruges diskurs
I diskursteori findes der ingen objektiv sandhed, hvorfor betydningen af de enkelte ord bliver vigtig.
Er en person der har virksomhed og har været på kant med loven blot en virksomhedsejer, eller er det en forretningsmand eller er der tale om en forbryder?
Alt afhængig af, hvilke grupper du spørger, kan du få et vidt forskelligt svar på dette spørgsmål.
Med andre ord bliver virkeligheden konstrueret socialt gennem vores sprog.
Teorierne om diskurs
Når man taler om diskursteori henviser man til en samlebetegnelse for den række af teorier, der har fokus på det samspil der findes mellem politik og mening.
Teorien om diskurs har rødder i såvel sprogteori, i poststrukturalisme samt i marxisme og ikke mindst i den kritiske teori.
Diskursteorien bygger på inspiration fra:
- Strukturalismen fra Saussure
- Poststrukturalismen fra Lacan
- Dekonstruktionen fra Derrida
- Diskursive formationer, genealogien og magten fra Foucault
- Hegemonibegrebet til Gramsci
Bidragene er indsamlet af de to politiske teoretikere Ernesto Laclau og Chantal Mouffe, der har udviklet et diskursteoretisk begrebsapparat på baggrund af dem.
Teorierne kan opdeles i disse 3 teorier:
- Opinionslederteorien
- Kanyleteorien
- Markedsteorien
Opinionslederteorien
Denne teori antager, at mennesker kan påvirkes gennem mennesker, som de har tillid til.
Kanyleteorien
Ifølge denne teori er mennesker er totalt forsvarsløse over for den indflydelse som massemediernes har.
Markedsteorien
Her er det borgerne, der styrer medierne, og de har selv mulighed for at vælge dem til og fra, hvorfor medierne skal gøre sig attraktive over for borgerne.
Norman Faircloughs diskursteori:
Ifølge denne er der en vekselvirkning mellem diskurser og den sociale verden, hvor tanker, holdninger og identiteter dels konstitueres socialt, men også samtidig er konstituerende for det sociale.
Denne teori lægger også vægt på samspillet mellem diskurser og den samfundsmæssige kontekst, og modellen kan anvendes, når der er brug for at analysere en teksts anvendelse af diskurser.
- Tekst
Hvordan er teksten udformet, og hvilke elementer kan inddrages fra grammatisk analyse, diskursanalyse, stilistik, argumentationsanalyse og retorik, når den diskursive praksis skal påvises.
- Diskursiv praksis
Hvilken genre har den pågældende artikel, hvilke rammer har skribenten og hvilke forventninger har modtageren til genren.
- Social praksis
En given diskurs påvirkes af kræfter inden for såvel politik som samfund, og en tekst skal ses i forhold til det samfund, som den er en del af, fordi diskursive praksisser er med til at skabe den måde, som vi oplever verden på og kan skabe relationer inden for det sociale som for magt.
Diskursanalyse
Når en diskurs bliver analyseret, kaldes der ret oplagt for diskursanalyse.
Ordet dækker over det studie der finder sted af sprogbrug inden for et fællesskab.
Begrebet er udviklet på tværs af fagene antropologi, sociolingvistik, sociologi og socialpsykologi, men hvert område har sin tilgang til emnet, og det er ikke de samme ting, der lægges vægt på inden for de forskellige retninger.
Til gengæld har de det tilfælles, at de alle betragter sproget som en social interaktion, hvor der skal identificeres og tolkes på det der bliver sagt og skrevet.
Men diskursanalysen stikker dybere end det, og der skal kigges kritisk på flere forhold:
- Sproget i forhold til de sociale praksisser der findes
- Hvilke konsekvenser har måden at ytre sig på for objektet
- Hvilke magtstrukturer er repræsenteret i diskursen
