Deduktiv metode eller deduktive forskningsstrategi, om man vil, er en bestemt måde at arbejde med et fænomen på. Nogle gange vil det være den helt rigtige metode eller strategi at bruge, andre gange vil den være overvejende forkert. Her kan du blandt andet se, hvad du skal tage højde for.
Deduktiv metode
Den deduktive metode kaldes også for deduktive slutninger. Det er en slutningsform, der bygger på et argument, der logisk såvel som gyldigt. Der skal altså være tale om et logisk gyldigt argument for at man kan tale om, at det er en korrekt deduktiv slutning.
Det vil også sige, at konklusionen følger med automatisk, da dennes sandhed er en konsekvens af den sandhed som præmissernes ligger for dagen.
Altså, hvis præmisserne er korrekte eller sande, om man vil, så er konklusionen det også.
Sådan bruges den deduktive metode
Den deduktive metode bruges særligt, når man beskæftiger sig med emner inden for logik og eller matematik.
Når man vælger at bruge den deduktive metode, giver det mulighed for at bevise eksempelvis matematiske påstande. Matematikken rummer bl.a. påstande, der tages for givet, og derfor er det vigtigt at kunne komme med beviser for at noget er korrekt og ikke mindst begrunde, hvorfor det forholder sig sådan.
Men det er ikke udelukkende i matematikkens verden at deduktiv metode finder anvendelse.
Det gør den også i forbindelse med empiriske videnskaber, men her er det ikke kun den metode, der finder anvendelse.
Hvordan ser det ud, når der arbejdes med deduktiv metode?
Den deduktive metode er en ud af tre metoder, som man kan anvende, når man
De andre to hedder henholdsvis hypotetisk-induktive metode og den empirisk-induktive metode, men her er det altså den deduktiv metode, som det handler om.
Et deduktivt studie tager udgangspunkt teori, der allerede eksisterende omkring et givent emne.
På baggrund af teorien, opstilles der hypotese, altså antagelser omkring det man har valgt at undersøge.
Herefter skal der indsamles observationer -også kaldet empiri, så man kan teste de før-opstillede hypoteser op mod datamaterialet.
Det eller de resultater, som man kommer frem til, vil enten bekræfte eller afkræfte de opstillede hypoteser.
Nu er man så klar til at revidere teoriens gyldighed, hvis nødvendigt.
Navnet deduktiv metode kommer altså fra, at man går fra noget generelt til noget specifikt. Man deducerer.
I korte træk
Kort sagt ser deduktiv teori således ud i korte træk:
- Teori udvælges
- Hypoteser opstilles
- Dataindsamling foretages
- Resultater analyseres
- Hypoteser bekræft eller afkræftes
- Teorien revideres om nødvendigt
Den er med andre ord ganske enkel at forholde sig til og forstå og ikke mindst udføre.
Derfor kan man ikke nøjes med at gøre brug af deduktiv metode
Når den nu er så overskuelig, kan det være let at blive fristet til at udelukkende anvende deduktiv metode, når man arbejder, men når de empiriske videnskaber ikke nøjes med at anvende denne
metode, så skyldes det blandt andet, at påstande i videnskabens verden, dens teorier og ikke mindst hypoteser og resultater kan være forbundet med en række usikkerheder, der dermed kan lede til forkerte resultater.
Derfor bør man i nogle tilfælde anvende den induktive metode i stedet, da den kan give et mere sandfærdigt billede i forbindelse med usikkerheder.
Andre metoder
Den empirisk-induktive metode rummer som sagt andre muligheder end den deduktive metode.
Denne metode bruges til få viden omkring om verdenen på et generelt plan og fungerer således:
Ud fra flere empiriske påstande fremstilles en universel hypotese. Altså går man fra nogle enkle brudstykker til at drage en generel konklusion på baggrund enkelthederne.
Et hurtigt eksempel kunne være:
”Hælder jeg kogende vand i denne tepotte, bliver den varm. Hælder jeg kogende vand i en anden tepotte, bliver den varm = Hælder jeg kogende vand i ALLE tepotter, bliver de varme.”
Der er mange måder at arbejde med såvel hypoteser som observationer på, hvorfor det kan være en god idé at rådføre sig med sin underviser på området, så man sikrer sig, at man vælger det mest hensigtsmæssige til den givne situation.
Nogle undervisere har også præferencer i forhold til, hvilke metoder der anvendes, hvor det er en anden god grund til at konsultere den pågældende underviser i det fag, der ligger til grund for opgaven.
Men det behøver ikke at være svært at finde frem til en god eller korrekt løsning, og nogle gange er der flere veje til Rom, der kan bruges.
