Salling opkøber af stor konkurrent

Marcus Dam

3 dage siden

|

26/03/2025
Business
Foto: Salling Group / Shutterstock
Foto: Salling Group / Shutterstock
Salling Group A/S har fået godkendt sit køb af 33 butikker fra Coop Danmark A/S af Konkurrencerådet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Salling havde planer om at overtage yderligere to butikker, men valgte at lade dem udgå af fusionsaftalen, efter konkurrencemyndigheden gav udtryk for, at fusionen muligvis ville skade kunderne i de to områder.


Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, siger: 

"Sallings køb af 33 butikker fra Coop Danmark har ikke givet os anledning til at gribe ind. Vi har derfor kunnet godkende overtagelsen af dem uden videre. De to butikker, som vi umiddelbart så problemer med, valgte parterne at fjerne fra fusionen."

Konkurrencerådet har godkendt, at Salling Group overtager 33 butiksejendomme og -lejemål fra Coop Danmark.

Oprindeligt omfattede aftalen om fusionen 35 butikker.

Styrelsen fandt grundlag for at undersøge fem lokale områder nærmere.

På den baggrund gav styrelsen udtryk for, at fusionen umiddelbart ville hæmme konkurrencen betydeligt i Taastrup og Slagelse.

Herefter valgte Salling Group og Coop Danmark, at de to butikker ikke skulle indgå i fusionsaftalen.

Efter fusionen vil alle landsdækkende aktører – herunder Coop Danmark – være til stede med dagligvarebutikker i de lokale områder, som fusionen berører.

De 31 butikker drives som 365discount, Kvickly eller SuperBrugsen, og 2 er kommende butikker.

Butikkerne ligger i Esbjerg, Frederiksberg, Gilleleje, Gistrup, Gråsten, Gørlev, Hobro, Herfølge, Hillerød, Kolding, København N, København Ø, København S, Lille Skensved, Morud, Odense C, Odense N, Odense S, Odense SV, Randers, Svinninge, Sæby, Vejle, Tommerup, Lemvig, Hedensted, Kibæk, Pandrup, Terndrup og Vestbjerg.

Salling Group driver discountbutikker, supermarkeder og hypermarkeder under kædekoncepterne Netto, Føtex og Bilka.

Tilsammen ejer Salling Group over 600 butikker i Danmark. Coop Danmark driver kædekoncepterne Kvickly, SuperBrugsen, 365discount og Brugsen.