Bruttoløn

Du har med sikkerhed hørt ordet bruttoløn eller bruttoindkomst og her kan du se, præcist hvad det dækker over.

Bruttoløn

Når du modtager din løn hver måned på din bankkonto, er der allerede trukket en masse beløb fra, men hvis du tager et kig på din lønseddel, vil du kunne se det oprindelige beløb. Det er det, der er din bruttoløn.

Det er det beløb som du eller din fagforening har aftalt med din arbejdsgiver i sin tid, og altså de penge som du får, inden der er trukket de fornødne bidrag og skattesatser.

Det er altså ikke det beløb, som du rent faktisk får udbetalt og som du kan finde hver måned på din konto, hvis du har et fast arbejde.

Fra din bruttoløn trækkes følgende fra:

• Skat
• ATP-bidrag
• AM-bidrag
• Andre offentlige ydelser  

Bruttolønnen lyder ofte på et helt beløb altså for eksempel 15.000 kr.
Er du timelønnet fremgår timelønnen også som bruttobeløb som for eksempel 130 kr. samt det samlede beløb for det antal timer som du har arbejdet. Det kan for eksempel være 20 timer. I sådan et tilfælde vil bruttotimelønnen altså hedde 130 kr., mens bruttolønnen hedder 20 timer x 130 kr. = 2.600 kr.

Hvor kan du se din bruttoløn?

Hvad end du din aflønning foregår pr. uge, pr. 14 dage eller pr. måned skal din bruttoløn fremgå af din lønseddel.

Beløbet står som regel øverst, da det jo er det beløb, som din arbejdsgiver har indbetalt, inden de offentlige udgifter bliver trukket, og regnestykket starter derfor med bruttolønnen.

Har du ikke en lønseddel, skal du kontakte din arbejdsgiver eller din fagforening og få det udredt, men først efter at du har været i din e-boks. 

Langt de fleste lønsedler bliver nemlig i dag sendt til e-boks, selvom der ikke er nogen formel lov omkring, at de skal indsendes til den, så du kan meget vel finde din lønseddel og dit bruttolønsbeløb der.

Du skal bruge dit NemID for komme til din e-boks.

Hvad er forskellen på bruttoløn og nettoløn?

Man kan ikke sige bruttoløn uden at sige nettoløn i denne sammenhæng, men kort fortalt er bruttoløn det beløb din arbejdsgiver har indbetalt, og din nettoløn er det, som du får udbetalt og altså har til rådighed på din bankkonto.

Her er alle de offentlige ydelser trukket fra.

Hvem får ikke bruttoløn?

Det er ikke alle der får en bruttoløn, for det kræver, at man har en arbejdsgiver.

Personer der er selvstændige får således ikke en bruttoløn, men har en bruttoindkomst i stedet. I modsætning til en fast bruttoløn, kan den variere meget fra dag til dag, fra uge til uge og ikke mindst fra måned til måned.

Personer på overførselsindkomster som dagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp har også en brutto indkomst, men ikke en bruttoløn, medmindre de er i et eller andet forløb via kommunen, hvor der indgår løn fra en arbejdsgiver.

Er feriepenge en del af bruttoløn?

Hvis du opfylder betingelserne for at få ferie med løn, får du ikke feriepenge oveni din bruttoløn.

Betingelserne er:

• 1 måneds opsigelsesvarsel.
• Ret til fuld løn på sygedage.
• Ret til fuld løn på helligdage.

Det betyder kort sagt, at du ikke bliver trukket løn i tilfælde sygdom eller ferie, men får din sædvanlige faste løn udbetalt uanset. Altså kan man godt sige, at ferie er indeholdt i din løn.

Opfylder du ikke de krav, eller er du timelønnet, skal arbejdsgiveren sætte 12,5 % til side til dig på for eksempel feriekonto. Dette beløb kommer oveni det beløb, altså bruttolønnen, som I har aftalt, så her er feriepengene ikke nødvendigvis en del af bruttolønnen.

Det kan være lidt udfordrende at finde rundt i alle begreberne omkring bruttoløn og nettoløn, og derfor kan det være en god idé at slå vejen forbi Skats hjemmeside og kigge nærmere på begreberne og studere dem i detaljer.

Du kan også læse mere på de forskellige fagforeningers hjemmesider, hvor de forskellige begreber også bliver forklaret. 

Her kan du samtidig tage et kig på, hvad du har af rettigheder i forbindelse med arbejde og bruttoløn, før netop løn er et af de emner der ofte giver anledning til tvister mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Enten fordi der opstår fejl i forbindelse med beregning eller udbetaling af løn, eller fordi den pågældende arbejdsgiver ikke har rent mel i posen og måske forsøger at snyde, men i langt de fleste tilfælde er der dog tale om fejl.