Stephanie købte Danmarks billigste hus: For billigt til ikke at gøre det

Mathias Nielsen

114 uger siden

|

20/10/2022
Bolig
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Stephanie slog til, da prisen var for lav til ikke at sige ja. Nu venter et stort renoveringsprojekt hende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Boligpriserne oplevede i 2020 og 2021 en kraftig stigning i pris, hvilket især kunne ses i København og andre større byer i Danmark.

I takt med at inflationen er steget, så er boligpriserne desværre gået den helt modsatte vej. Dog vil de fleste unge mennesker gerne bosætte sig i de større byer, men ikke alle.

27-årige Stephanie har nemlig købt Danmarks billigste hus et stykke fra det pulserende storbyliv. Stephanie har købt et hus i Fåre ved Lemvig ikke langt fra Vesterhavet.

- Om natten er der ikke den mindste lysforurening, så du har hele mælkevejen over dig, siger Stephanie til TV MIDTVEST.

Men er hun så lokal, tænker du måske. Det er langt fra tilfældet. Faktisk har hun bevæget sig mere og mere vestpå i takt med at hun er blevet ældre.

Hun er født og opvokset i København, og har senest boet i Jelling nær Vejle for at uddanne sig til skolelærer. Nu er tiden som lejer blevet byttet ud med at være ejer i stedet.

Studiet er ligeledes sat på pause. Den nyerhvervede ejendom er nemlig blevet førsteprioriteten i Stephanies liv. Prisen var da også i den meget lave ende hvad angår ejendomskøb.

- Min mor og jeg har kigget på huse på nettet for sjov. Og så kom hun og viste mig det her hus og sagde: "Prøv lige at se, hvor billigt det er. Det har du jo faktisk råd til", og så tænkte jeg, "Jamen lad os da tage ud og kigge på det".

Tyve dage efter stod hun så med husnøglen i hånden,  som altså skulle vise sig at være landets billigste bolig på købstidspunktet.

Bungalowen på 75 kvadratmeter stod i 135.000 danske kroner - altså billigere end de fleste nye biler i Danmark.

- Det hele gik op i en højere enhed herude. Her er der nogle muligheder – både nu og langt ude i fremtiden, forklarer Stephanie Martina Gadeberg som årsag til boligkøbet.

Selvom prisen var lav, så skal der laves en del ved huset. Det er netop derfor at Stephanie har taget orlov fra studiet, således at der er en masse tid til det store renoveringsprojekt, som hun i øvrigt selv kommer til at stå for.

Der er indtil videre kun et nyt tag, som hun allerede nu ved, at hun får brug for professionel hjælp til at klaret.