Alle gør det, men det er en rigtig dårlig ide: Læs her hvorfor

Mathias Madsen

78 uger siden

|

22/05/2023
Bolig
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Når du tømmer opvaskemaskinen, er der særligt én ting, du ikke må gøre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste mennesker opbevarer deres drikkeglas på samme måde; med bunden i vejret. 

Det er nemlig en praktisk måde at undgå at få støv eller andet snavs i glassene, når de står i skabe og skuffer, men ifølge Ide Nyt er det ikke en god ide at opbevare sine drikkeglas på den måde.

Det skyldes, at det øger risikoen for glaspest. 

"Glas er generelt et meget modstandsdygtigt materiale [...]," har Malin Skaar, der er leder af forbrugerservice i virksomheden Lilleborg, forklaret og uddybet, at det dog ikke tåler "fugtighed ret godt."

Og derfor er det en dum ide at stille drikkeglas på hovedet. 

Når man fjerner glassene fra opvaskeren eller tørrer dem af efter en håndopvask, er det nemlig sjældent, at man fjerner 100 procent af vandet i glassene, og hvis man så stiller glassene på hovedet, fanger man vandet, som derfor skaber fugt inde i glasset, hvilket danner grundlag for glaspest. 

Glaspesten viser sig som en hvid hinde eller stribe på drikkeglasset, og det er stort set umuligt at fjerne, når det først har vist sig. 

Derfor er Skaars bedste råd, at man stille sine drikkeglas med bunden nedad, hvis man gerne vil holde dem pæne - støv kan trods alt tørres af. 

Glaspest kan desuden afhjælpes ved at vaske glas ved temperaturer under 55 grader, og hvis man vil være helt sikker på at undgå glaspest, bør man åbne vaskemaskinen, så snart den er færdig, og med det samme tørre alle glas af med et tørt viskestykke.