Bloody Mary

webmaster

326 uger siden

|

19/09/2018
Det vil ikke være helt forkert at beskrive drinken Bloody Mary som en suppe med vodka. Det er måske nok de færreste, der finder beskrivelse særlig appetitlig, men faktum er, at drinken stadig så mange år efter sin opfindelse er ret populær.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er let at få den tanke, at drinken naturligvis opkaldt efter den engelske dronning Mary I, der lod et anseeligt antal mennesker henrette i sit forsøg på at England gjort katolsk igen, men dels henrettede hun ikke flere end andre regenter havde for vane på det tidspunkt, og dels er opskriften formentligt slet ikke fra England.

Det er derimod den franske bartender Fernand Petiot, der muligvis er ophavsmanden til drinken. Han arbejdede på New York Bar i Paris.

Navnet skulle efter sigende stamme fra en kunde, som han lavede drinken til, og som mente at den mindede om hans kæreste, Mary, som han havde mødt i en cabaret ved navn Bucket of Blood, men der er som sagt en del uvished omkring hele oprindelse af både navn og drink.

Bloody Mary - opskrift

Hvad enten du vælger at drikke den før eller efter tømmermændene, er der her en opskrift. 

Det skal du bruge til en Bloody Mary

  • 4 cl vodka (tag bare en billig vodka – du kommer ikke til at kunne smage den alligevel)
  • 6 cl tomatjuice 
  • 3 skvæt tabasco
  • 4 skvæt Worcestershire sauce
  • 1 cl friskpresset lime
  • 1 knivspids sellerisalt 
  • Friskkværnet peber
  • 1 stilk bladselleri

Sådan laver du en Bloody Mary

1. Start med at hælde tabasco og Worcestershire sauce i et højt glas.

2. Tilsæt sellerisalt og lime.

3. Hæld nu vodkaen i. 

4. Kværn den sorte peber i drinken og rør rundt. 

5. Hæld tomatjuicen i glasset.

6. Rør godt rundt i drinken, så ingredienserne fordeler sig godt.

7. Slut af med at stikke en stilk bladselleri i glasset.  

Det er som sagt unødvendigt at gøre en indsats for at finde en god vodka, hvis den bare skal bruges til at lave Bloody Mary, men til gengæld kan det godt betale sig at gå lidt op i kvaliteten af tomatjuicen, da den smager mere igennem. 

Flere variationer

Som med så mange andre drinks optræder der adskillige variationer af Bloody Mary.

Bloody Maria er således med tequila i stedet for vodka.

Bloody Pirate er med en mørk og krydret rom.

Bloody Caesar indeholder muslingefond.

Peruvian Bloody Mary indeholder både fiskefond og blæksprutteblæk og så er den garneret med en grillet blækspruttetentakel. 

Hjælper mod tømmermænd?

Mange har gerne ville have æren for Bloody Mary gennem tiden, men de fleste har dog blot blandet vodka og tomat juice, altså kom de ikke nærheden af den kompleksitet som drinken er kendt for og som har gjort det til en yndet tømmermandsdrik, hvad enten den virker eller ej.

For nok hører den til blandt de sundere drinks, men at ligefrem at kunne kurere tømmermand, det kan den altså ikke. Det kan derimod vand, salt og hvile.