Baggrundsartiklen skal udvide læserens horisont og skabe perspektiv i forhold til et bestemt emne. Det er baggrundsartiklen, der gør folk klogere på, hvad der foregår og besvarer spørgsmålene hvordan og hvorfor.
I en baggrundsartikel får du mulighed for at vise, hvor meget du ved, og hvor god du er til at have mange informationer mellem hånderne.
Baggrundsartikel
1. Lad os sige, at dagbladet Politiken bringer en nyhed om forurening af drikkevand i de større danske byer. En baggrundsartikel skal tage fat på emnet og udrede, hvorfor drikkevandet er blevet forurenet, hvordan drikkevand bliver forurenet generelt og eventuelt med et historisk tilbageblik på problematikken. Hvordan så det ud med drikkevandet for 20 år siden.?
2. En baggrundsartikel må gerne indeholde mange informationer. Det kan være rapporter, tal og andre faktuelle ting, som du sætter ind i konteksten. Samtidig må der gerne optræde flere kilder. Det kan være politikere, eksperter, foreninger, lobbyorganisationer eller privatpersoner, som er blevet påvirket af det givne problem.
3. Du skal altid have en vinkel på historien, eksempelvis: drikkevandet er forurenet fordi, x ... Men du skal samtidig se på emnet fra flere sider. Hvem er enige, og hvem er uenige i de præsenterede pointer?
4. Du skal komme med en konklusion i din baggrundsartikel. Besvare hvordan og hvorfor.
5. En baggrundsartikel er typisk research-tung og kan kræve, at du læser rapporter, litteratur, og hvad der ellers er sagt og skrevet om emnet i medierne.
6. Som med al journalistik er det vigtigt at have fakta på plads. Dobbelttjek at dine påstande holder, at data er korrekt, og kilderne er citeret korrekt.
Sådan skriver du en baggrundsartikel
1. Selvom baggrundsartikler indeholder mange informationer, skal sproget være levende og flydende. Netop af dén grund.
2. Sørg for at docere tal, så teksten ikke bliver for tung. Brug kun tal, hvor det er relevant.
3. Indled eksempelvis teksten med et eksempel, en betragtning eller en bemærkelsesværdig konstatering. Teksten skal fange fra start. Du kan også beskrive en scene i relation til emnet. Hvis det handler om forurening i drikkevandet, kan du tage udgangspunkt i en bestemt oplevelse med drikkevandet. “Da John Nielsen så, hvordan vandet så ud …”
4. Efter indledningen skal der komme et kerneafsnit, hvor du fortæller om emnet, og hvad artiklen tager fat på og hvorfor. I kerneafsnittet skal du også referere til den pågældende nyhed, der var afsæt for baggrundsartiklen.
5. Brug gerne citater og få kilderne til at “diskutere” med hinanden. Hvis en ekspert siger x, hvordan forholder X sig til det, hvis han/hun er uenig? Hvis artiklen indeholder kritik af en specifik person eller organisation, skal den kritiserede part også høres. Hvis ikke dette er muligt, skal det understreges hvorfor. Eksempelvis hvis et ministerium ikke har svaret på en henvendelse.
Layout til teksten
1. Dit navn skal stå i byline på en baggrundsartikel.
2. Der skal være en overskrift, som kaldes en rubrik. Rubrikken skal være slagkraftig og ikke på mere end 10-15 ord. Det kan være et stærkt citat eller en bemærkelsesværdig konklusion på din artikel.
3. Der skal være en underrubrik på 200-300 tegn. Her opsummerer du på et par linjer, hvad teksten indeholder.
4. Undervejs i teksten skal der være mellemrubrikker. Det kan være citater eller informationer, som indkapsler det kommende afsnit.
