OECD

webmaster

248 uger siden

|

20/03/2020
Du har måske hørt om organisationen OECD, og her kan du se, hvad det står for og hvad de laver.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Du har garanteret hørt bogstavsammensætningen nævnt i forbindelse med bl.a. nyhedsudsendelser, men der er et stykke vej derfra og til at vide, hvad der foregår i organisationen. Derfor får du en gennemgang af det her.

OECD

Bogstaverne OECD står for Organisation for Economic Co-operation and Development.

Oversat til dansk betyder det organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling.

Inden den fik navnet OECD, hed den OEEC, som stod for Organisation for European Economic Co-operation – altså var der dengang tale om et ren europæisk tiltag der kom i kølvandet på 2. verdenskrig.

Sammenslutning af mange lande

OECD er i dag en sammenslutning af 36 lande, der blev skabt tilbage i 1960, og som arbejder for at styrke markedsøkonomien mellem medlemslandene og stimulere den økonomiske fremgang i de pågældende lande.

De stiftende lande i OEEC og OECD

Man kan ikke sige OECD, uden at samtidig beskæftige sig med OEEC, der gik forud for det ”nye” samarbejde.

Det første internationale samarbejde kom i stand i 1948, og havde som opgave at skulle administrere Marshall-planen.

Her skulle 12 mia. US-dollar fordeles mellem de ødelagte europæiske lande, der var blevet smadret under 2. verdenskrig og havde brug for en altafgørende håndsrækning for at komme hurtigere på fode igen.

Marshall-planen gjorde, at de europæiske lande kunne genopbygges på blot få år, og hovedparten af puljen gik til landene Frankrig, Storbritannien, Frankrig og ikke mindst Vesttyskland, der havde fået en hård medfart under krigen og mange steder lå i ruiner.

Helt så vildt gik det ikke for sig Danmark, og en del af de andre lande, der deltog i den første sammenslutning.

De stiftende lande var:

  • Danmark
  • Sverige
  • Norge    
  • Island    
  • Belgien
  • Frankrig
  • Luxembourg    
  • Nederlandene    
  • Irland    
  • Storbritannien
  • Italien        
  • Portugal
  • Vesttyskland    
  • Schweiz    
  • Spanien            
  • Trieste    
  • Tyrkiet
  • Grækenland    

Men OEEC stod snart i skyggen af EFTA og EF, for arbejdet gik ikke videre mod at integrere andre områder af samarbejder, og Marshall-hjælpen var et ret begrænset område, så derfor valgte man i 1961 at omdanne organisationen til OECD, hvilket også åbnede for deltagelse for ikke-europæiske lande.

Danske Thorkil Kristensen blev den sidste generalsekretær for OEEC, og blev samtidig den første generalsekretær for OECD, da han havde sit virke her i perioden 1960-1969.

Danmark var selvfølgelig også en af de stiftende lande, da organisationen OECD i sin tid så dagens lys. De stiftende 20 lande af den nye organisation var:

  • Belgien
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Irland
  • Italien
  • Luxembourg
  • Nederlandene
  • Island
  • Norge
  • Sverige
  • Danmark
  • Portugal
  • Schweiz
  • Spanien
  • Storbritannien
  • Tyrkiet
  • Vesttyskland
  • Østrig
  • USA
  • Canada

Denne gang var USA og Canada altså blevet nogle af de medstiftende lande, og dermed fik organisationen en mere international karakter, og senere blev organisationen udvidet med flere medlemslande gennem årene.

Blandt de første der meldte sig på banen, var Japan og Finland og blandt de sidst optagende er lande som Letland og Litauen.

Med Japan blev der så at sige taget hul på et andet vigtigt område, nemlig Asien.

De lande som blev medlemmer på et senere tidspunkt, finder du her:

  • Japan (1964)
  • Finland (1969)
  • Australien (1971)
  • New Zealand (1973)
  • Mexico (1994)
  • Polen (1996)
  • Sydkorea (1996)
  • Tjekkiet (1995)
  • Ungarn (1996)
  • Slovakiet (2000)
  • Slovenien (2010)
  • Chile (2010)
  • Estland (2010)
  • Israel (2010)
  • Letland (2016)
  • Litauen (2018)

OECDs arbejde

Organisationen er en slags tænketank, og et godt eksempel på deres arbejde, er bl.a. den liste OECD offentliggjorde tilbage i 2018 over de 21 lande, der fungerer som skattely og er forbundet med bl.a. skatteunddragelse i stor stil, fordi det er muligt at købe sig til statsborgerskab. Ordningerne kan bl.a. bruges til skatteunddragelse. 

På listen optrådte tre europæiske lande. Dette var Monaco, Cypern og Malta.

De gyldne pas, som det kaldes, når man køber sig til at dobbelt statsborgerskab, så man kan slippe for at betale skat i sit hjemland, er ikke i hovedparten af medlemslandenes interesse, hvorfor det er vigtigt at få overblik over situationen.

OECD har en fælles mission, om at identificere og promovere en vision om et stærkere og mere retfærdigt økonomisk samfund.

Det betyder blandt andet, at der arbejdes med at udvikle standarder på globalt niveau, der kan bekæmpe korruption, fremme udviklingspolitik, fremme handel- og investeringer og ikke mindst skatteområdet og miljø. 

Men OECD et ikke en organisation der blot slutter sig om sig selv og sine medlemslande. Den arbejder gerne sammen med ikke-medlemmer eller udviklingslande for at kunne føre de fastsatte standarder og ikke mindst politikker ud på et større globalt niveau, og det har indtil videre ført til samarbejder med ikke mindre en 70 lande