Fredag aften blev flere mennesker ved Ringsted Station udsat for et sandt chok.
Politiet blev nemlig tilkaldt til stationen, fordi en mand virkede truende, mens han viftede med en softgun.
Politiet besluttede at anholde manden.
Det bekræfter vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.
"Han stiger på et tog dernede. Vi får standset togtrafikken og finder ham. Han bliver anholdt," udtaler han ifølge Ritzau.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.23. Togtrafikken var standset i cirka 20 minutter.
Vagtchefen fortæller, at den anholdte var beruset, og at ingen er kommet til skade i forbindelse med episoden.
Manden er bragt til politigården i Roskilde.
Slutteligt kan de bekræfte, at manden vil blive sigtet.
"Nu skal han sigtes og afhøres."