To unge drenge anholdt og fængslet for røveri i Hvidovre

Christina

431 uger siden

|

15/09/2016
112
Lokal Efterforskning Øst under Københavns Vestegns Politi har tidligere i dag anholdt to formodede unge gerningsmænd, som mistænkes for et røveri mod kiosk Let Køb i Hvidovre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Røverriet er sket onsdag den 31. august 2016 kl. 18:40. De to mistænkte er begge 16 år. De er siden blevet fremstillet i Grundlovsforhør i Retten i Glostrup og fængslet i henholdsvis en uge og fire uger.  Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har yderligere sigtet en tredje ung gerningsmand på 17 år der pt. sidder varetægtsfængslet i en anden sag.

 


De tre er mistænkt for at have indfundet sig i Let Køb den 31. august bevæbnet med pistol. Her kommanderede røverne en ansat til at ligge/knæle. I mens tog den ene af gerningsmændene penge og skrabelodder, men de to andre tog cigaretter.

De tre røvere forlod stedet til fods frem til to knallerter, som de flygtede på mod nord ad Hvidovrevej og derfra mod Vigerslevparken.

Selv om politiet altså nu har fat i de formodede gerningsmænd, så hører de fortsat gerne fra vidner til røveriet. Københavns Vestegns Politi har 43861448.