Ung østjyde havde første dag på jobbet: Da han kiggede op fra sin mobil, var det allerede for sent

Ane Sørensen

383 uger siden

|

18/08/2017
112
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
En 18-årig mand fra Østjylland kom galt afsted torsdag formiddag, da han skulle besøge første kunde i sit nye job.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 18-årig mand kom galt afsted torsdag, hvor han have første arbejdsdag på sit nye job.

Den unge mand var på vej til en kunde i firmaets varebil omkring klokken 11.06 på Hadsundvej i Hald ved Gjerlev.

Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

- Da han ikke var så kendt på stedet, brugte han sin mobil som GPS. I et kort øjeblik, hvor hans fokus var rettet mod mobiltelefonen, gik det galt, skriver politiet.

Da den 18-årige kiggede op, havde en bil foran ham sat farten ned for at bremse. Selvom han trådte hårdt på bremsen, kunne den unge mand ikke undgå et sammenstød.

Han kørte op i bagenden på bilen, som blev kørt af en 36-årig mand. 

Ingen kom til skade i uheldet, men den 18-årige blev sigtet for ikke at vise agtpågivenhed i trafikken.