I løbet af de seneste uger har der været en børnelokker på spil på Sjælland, men nu er turen så kommet til det østjyske, hvor en lille pige på 9 år blev kontaktet af en børnelokker.
Det skriver Østjyllands Politi, der gerne vil i kontakt med den mand, der forsøgte at lokke den 9-årige pige med slik.
Ifølge politiet var pigen på vej hjem fra skole klokken 13.40. Her mødte hun en mand på et stisystem bagved skolen. Manden kontaktede pigen og lokkede hende med lidt slik, men heldigvis var pigen fornuftig.
Hun sagde nej tak til manden, og kørte derefter straks videre på sit løbehjul, så hun kunne komme væk fra ham.
Ifølge politiet forsøgte manden at følge efter pigen, men heldigvis kom der en bakke, hvor hun kunne sætte farten op, og sådan slap hun altså væk fra manden.
Politiet beskriver ham som følgende:
-
Dansk af udseende
-
Mellem 18 til 20 år gammel
-
Omkring 175 cm høj
-
Talte dansk
-
Han var iført cowboybukser, sort hue med kant, blå og grønternet skjorteagtig overdel.
-
Han havde medbragt en sort plastikpose, som så tung ud.
Østjyllands Politi ønsker at få fat i manden, så de kan klarlægge, hvor han ville have kontakt til den 9-årige pige. Kender du manden eller har du informationer, så tag kontakt til Østjyllands Politi på tlf. 114.