Tyveflok sprænger flere hæveautomater i luften: Hvem er manden med guldmasken?

Nils Würtzenfeld

421 uger siden

|

25/11/2016
112
Foto: Nordjyllands Politi
Foto: Nordjyllands Politi
Nordjyllands Politi efterlyser nu hjælp til at opklare, hvem der står bag fem bankboks-sprængninger begået både i Jylland og på Sjælland.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Over den senere tid har maskerede kriminelle stået bag fem boks-sprægninger i både Jylland og på Sjælland. Det skriver Lokalavisen.dk.

Der er tale om kriminalitet begået i Frederiksværk, Blokhus, Hune, Hundested og Hvide Sande, hvor dankort-automater er blevet sprængt eller forsøgt sprængt i luften ved brug af gas.

Politiet har formodninger om, at det er de samme gerningsmænd, som står bag, da både fremgangsmåden, og de spor gerningsmændene har efterladt sig, minder om hinanden.

Ved bokssprængningen i Hundested blev der sprøjtet maling på overvågningskameraerne, men man glemte ét kamera, og derfor er politiet kommet i besiddelse af en række overvågningebilleder af gerningsmændene, som man håber, at nogle i offentligheden kan genkende.

Derfor har Nordjyllands Politi valgt at offentliggøre overvågningsbillederne.

-  Man skal især lægge mærke til den ene gerningsmand, der bærer briller og har en speciel tatovering på halsen, forklarer politikommissær, Sune Myrup fra Nordjyllands Politi.

Foto: Nordjyllands Politi

Han fortæller også, at den anden gerningsmand har en særlig guldmaske på, som måske kan være genkendelig for nogen.

Foto: Nordjyllands Politi

Politikommissæren oplyser videre, at tre stykker af det samme gardin er blevet fundet ved tre af gerningsstederne, og derfor er dette stykke stof nu er særligt interessant for efterforskningen. 

- Det er vores opfattelse, at gardinerne er så specielle, at de kan genkendes – måske af tidligere ejer. De kan være fjernet fra et lejet sommerhus, hytte eller anden boligform, lyder det fra Sune Myrup.

Foto: Nordjyllands Politi

Derudover er politiet også særligt opmærksomme på en bestemt trøje, som der blev båret af én af de tre gerningsmænd.
Det er en hættetrøje med nummeret 51 på brystet.

- Det er vores opfattelse, at trøjen er identisk med en trøje fra en amerikansk hjemmeside, siger Sune Myrup og tilføjer, at politiet endnu ikke har fundet frem til en dansk forhandler af hættetrøjen.

Foto: Nordjyllands Politi

Kender man til gerningsmændene, guldmasken, gardinerne, trøjen eller har man andre oplysninger i sagen, så vil politiet gerne kontaktes enten via telefon 114 eller ved henvendelse til nærmeste politistation.