Tur i Lidl endte slet ikke som forventet for 91-årig kvinde

Julie Møller

166 uger siden

|

12/10/2021
112
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Indkøbsturen fik en træls afslutning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag var en 91-årig kvinde fra Roskilde taget en tur i Lidl på Holbækvej i Roskilde for at handle ind.

Men den indkøbstur fik en træls afslutning.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi. 

Fredag klokken 18.17 anmeldte en pårørende til den 91-årige kvinde fra Roskilde nemlig, at hun tidligere på dagen havde fået stjålet sin pung, da hun havde været i Lidl og handle. 

Ikke nok med det, så må tyven også have afluret pinkoden til kvindens kreditkort. Efterfølgende var der blevet hævet 4.500 kroner i en hæveautomat på Roskilde Station. Pungen indeholdt foruden kreditkort og personlige kort kun 100 kroner i kontanter. 

Den 91-årige havde ikke bemærket nogen personer, som kunne mistænkes for at have taget pungen eller afluret pinkoden.

Politiet efterforsker nu sagen og vil i den forbindelse indhente overvågning fra supermarkedet og hæveautomaten.

I kølvandet på sagen kommer politiet med et par gode råd til fremtidige indkøbsture. 

  • • Hold altid hånden over tasterne, når du trykker din pinkode.
  • • Opbevar altid din pung i en lukket lomme eller taske.
  • • Læg mærke til personer, der kommer tæt på dig.