Togdrift indstillet: En afgået ved døden efter påkørsel

Nicolai Busekist

164 uger siden

|

31/10/2021
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Togdriften er indstillet som følge af påkørslen. Både politi, brandvæsen og redningsfolk er til stede

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I øjeblikket er både politi, brandvæsen og redningsfolk er til stede Fuglebakken Station. Det skyldes, at en person er blevet påkørt af et tog.

Michael Andersen, der er vagtchef ved Københavns Politi, oplyser til B.T., at den mand, der er blevet påkørt af toget på Fuglebakken Station er afgået ved døden på stedet.

"Lige nu kan vi ikke sige så meget andet. Der er en efterforskning i gang," fortæller Michael Andersen også til B.T. 

Foruden Københavns Politi, er Hovedstadens Beredskab også blevet kaldt ud til stedet, hvorfor de også er til stede, hvor de sørger for at assistere ambulancefolkene på stedet.

"Vi assisterer ambulancefolkene på stedet, hvor en person er ramt af et tog. Vi har bedt om at få togtrafikken standset," lyder det fra Michael Jonsen, der er vagtchef ved Hovedstadens Beredskab, til B.T.

Som følge af påkørslen, oplyser DSB, at der på nuværende tidspunkt ikke kører S-tog mellem Flintholm St og Bispebjerg St på Linje F.

Det vides endnu ikke, hvornår det igen vil være muligt at køre med S-tog på denne linje, da hverken beredskab eller politi kan sige mere om, hvornår de forventer, at der igen bliver åbnet op for linjen.

Til B.T. fortæller Michael Andersen, at de er nødt til at undersøge området nærmere, for at finde ud af, hvad der er sket. De ved, at det er til gene, men undersøgelsen skal gennemføres, inden der igen kan åbnes op for togdriften.