Tårnhøj mand røvede Føtex med solbriller og badetøfler på

Nils Würtzenfeld

380 uger siden

|

06/09/2017
112
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Et butikstyveri udviklede sig tirsdag til et røveri, da en alternativ klædt mand tildelte en Føtex-ansat et knytnæveslag i ansigtet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En medarbejder i Føtex på Frederiks Allé i Aarhus blev tirsdag udsat for vold, da han forsøgte at stoppe et butikstyveri.

Episoden fandt sted ved middagstid, da butikkens personale lagde mærke til en mandlig butikstyv, der blandt andet var iført badetøfler og solbriller.

En ansat konfronterede straks tyven, men da han ville standse ham, fik medarbejderen et knytnæveslag i ansigtet.

Herefter stak butikstyven af og forsvandt efterfølgende ned ad Valdemarsgade i retning mod Sonnesgade.

Østjyllands Politi hører meget gerne fra vidner til overfaldet eller nogen, der har set eller kender gerningsmanden.

Gerningsmanden beskrives som værende:

  • Somalisk af udseende
  • Cirka 20 år gammel
  • Cirka 190 centimeter høj, spinkelt byggeta
  • Iført rød træningstrøje, badetøfler, sort kasket og solbriller