Skræmt mor advarer: Mand prøvede at køre afsted med min 10-årige datter

Sol Stoffregen

420 uger siden

|

28/11/2016
112
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Pigen havde været i skole og var på vej i fritidsklub, da manden fulgte efter hende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I fredags var en 10-årig pige fra Roskilde ude for en ubehagelig oplevelse, der har fået hendes mor til slå alarm på Facebook for at advare børn og forældre. 

Den 10-årige pige var på vej fra skole og videre i fritidsklub, da en mandlig bilist tilbød hende slik på Sommervænget i Roskilde, mod at hun satte sig ind i hans bil. Pigen afslog, men manden fulgte efter hende, skriver BT.

Det var først, da skolepigen tog flugten af en sti, at manden droppede sit forhenværende. Herefter skyndte pigen sig hen til Hedeboparkens Fritidscenter og fortalte, hvad der var sket. 

Pigens mor er skræmt over episoden og skrev lørdag morgen denne advarsel på Facebook:

- Hun har heldigvis ikke lidt overlast, men det var en ubehagelig oplevelse. Vær opmærksomme, hvis I har børn i samme område og alder – og tal gerne med børnene om, hvordan det er smart at reagere, hvis de skulle komme i samme situation, lyder en del af morens advarsel. 

Fredag eftermiddag kl 15.05 fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om episoden ifølge BT. 

Pigens beskrivelse af manden i bilen lyder:

40-45 år, kraftig af bygning, lys i huden, kort hår, skægstubbe og skæve tænder. Han bar en sort jakke, gråt halstørklæde og en hat.

Bilen beskrives som en mørk/grå sedan-model med en bule på højre forskærm.

Politiet hører meget gerne fra vidner og andre, der måtte vide noget om sagen.  Mor og datter ønsker ikke deres navne nævnt.