Skole advarer forældre: Mand i rød bil lokker elever med køretur

Ane Sørensen

410 uger siden

|

08/02/2017
112
Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock
En folkeskole i Frederikshavn advarer elevernes forældre mod en mand i en rød bil.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Bangsbostrand Skole i Frederikshavn har sendt en besked til elevernes forældre, hvor de advarer dem mod en mand, der kører i en rød bil med en hvid stribe.

Det sker, efter at flere af skolens elever i løbet af de seneste uger er blevet opsøgt af manden, som har tilbudt dem en køretur i bilen. 

Det skriver TV2 Nord.

I beskeden til forældrene står, at en dreng blev standset af manden, da han var på vej hjem fra skole i sidste uge. Drengen gik tilbage til skolen og ringede hjem. Det viste sig efterfølgende, at en pige tre uger tidligere havde været udsat for noget lignende fra den samme mand.

Skolen har anmeldt episoderne til politiet og opfordrer forældrene til at tale med deres børn om, hvordan de håndterer en lignende situation, hvis den skulle opstå.

- Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget en anmeldelse. Vores patruljer holder selvfølgelig øje, når de kører i området og ser, om de kan spotte biler, der passer på signalementet, siger politikommissær Lars Jensen fra Lokalpolitiet i Frederikshavn til TV2 Nord.

Hvis du har oplysninger, der kan være relevante i sagen, kan du kontakte politiet på 114.