Rigspolitichefen er sur: Danskerne skaber stadig problemer

Henrik Rothenbücher

243 uger siden

|

24/04/2020
112
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Rigspolitichefen Thorkild Fogde har følt sig nødsaget til at gribe til tasterne, da mange danskere igen har glemt reglerne i det gode vejr.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vejret har ganske enkelt været helt fantastisk i løbet af de seneste par uger, og særligt i går peakede det, hvor temperaturen nåede op på 22 grader enkelte steder i landet.

Desværre så kommer det gode vejr i en periode, hvor danskerne helst skal undgå at være tæt på hinanden, da coronavirussen hærger Danmark og resten af verden.

Vi er blevet bedt om at holde afstand af både dronningen og statsministeren, men når det gode vejr melder sin ankomst, er der desværre mange, der glemmer deres ord.

Således var rigtig mange danskere nemlig samlet de samme steder i går for at nyde det gode vejr, og det fik rigspolitichefen Thorkild Fogde til tasterne. Heldigvis er politiet klar over problemet i de forskellige dele af Danmark.

“Det gode vejr synes desværre igen at trække folk til byernes rekreative områder i stort tal. Smittefaren er ikke drevet over, og Rigspolitiet er i dialog med politikredsene om problemet,” skriver politichefen på Twitter.

Hvad er det præcis reglerne er?

Selvom Danmark gradvist er begyndt at åbne op, og de mindste samt de liberale erhverv har fået lov til at vende tilbage, så betyder det ikke, at der skal slækkes på det hensyn man tager til coronavirussen.

Forbuddene er ikke ophævet, og derfor vil det stadig være forbudt at samles mere end 10 personer på et område. Derudover så skal der helst holdes to meters afstand.

Hvis politiet mener, at man overtræder reglerne, så er de i deres bedste ret til at give en bøde.

Det forventes først, at der vil komme en lempelse af reglerne om to uger, da det er her, politikerne vil tage hul på fase to.