Politiet stopper ung fyr ved tankstation - får et kæmpe chok, da de kigger ind i bilen

Ane Sørensen

365 uger siden

|

20/12/2017
112
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
En ung bilist blev tirsdag aften standset af politiet ved en tankstation i den norske by Notodden. De havde nemlig lagt mærke til, at der manglede noget meget vigtigt inde i køretøjet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der ventede det lokale politi noget af en overraskelse tirsdag aften kort før klokken 20.30, da de fik øje på en bil, der svingede ind på en tankstation i den norske by Notodden.

Betjentene kunne nemlig se, at bilen ikke havde noget rat.

Det skriver norske VG.

Politiet standsede derfor den mandlige bilist, som var mellem 20 og 30 år gammel. Det viste sig, at han styrede bilen med et håndfast greb om ratstammen.

- Selvom han er måske har usædvanligt stærke hænder, så er det ikke nok til at manøvrere en bil. Så stærke hænder har han ikke, siger operationsleder Vidar Aaltvedt fra Telemark politidistrikt til VG.

Politiet ved endnu ikke, hvordan det kan være, at den unge mand kørte uden rat. Ifølge Vidar Aaltvedt var han ikke påvirket og heller kendt af politiet i forvejen.

Der er dog tale om en ganske alvorlig forseelse fra den unge mands side, da han valgte at køre rundt i bilen, selvom den ikke havde et rat:

- Det er glat og mørkt, og der er meget trafik i forbindelse med julen. Der er mange grunde til, at du skal have et ordentligt greb om rattet. Sammen med bremser er styringen den vigtigste funktion på biler, siger Vidar Aaltvedt til VG.

Manden blev taget med på politistationen. Han accepterede ikke, at politiet beslaglagde hans kørekort, hvorfor de nu må gå rettens vej og anmode om, at de opretholder inddragelsen af kortet.

Seks biler kørt sammen ved gymnasium i voldsom ulykke: Vi troede ikke på det