Politiet stopper 35-årig mand på bus: Da de åbner hans kuffert, gør de livsfarligt fund

Nils Würtzenfeld

344 uger siden

|

15/05/2018
112
En 35-årig mand fra Helsingør er blevet anholdt efter politiet gjorde et vanvittigt fund i hans kuffert.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag valgte politiet at foretage en indrejsekontrol af de rejsende, der kom med færgen fra Tyskland til i Gedser på Falster. Det skulle vise sig at være en særdeles god idé.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

I forbindelse med deres kontrol traf politiet en 35-årig mand i en bus. Med sig havde den 35-årige – der har bopæl i Helsingør – en kuffert, som politiet insisterede på at undersøge nærmere.

Da ordensmagten åbnede kufferten, viste den sig at gemme på intet mindre end 30 springknive, otte butterflyknive, tre samuraisværd og 50 slangebøsser.

Det vilde våbenfund førte til, at den 35-årige blev anholdt klokken 13.46 og sigtet for overtrædelse af både knivloven og våbenloven.

Den 35-årige fremstilles senere tirsdag i grundlovsforhør.