Politiet rykker ud til mulig terror-sag i dansk by

Henrik Rothenbücher

201 uger siden

|

09/02/2021
112
Politiet rykkede lørdag og søndag ud til flere adresser i Holbæk, og noget kunne tyde på, at der er tale om en mulig terrorsag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der var flere politiaktioner i gang både lørdag og søndag i den sjællandske by Holbæk. I første omgang blev det ikke meldt ud, hvad politiaktionerne handlede om, men nu er der kommet nyt.

Politiet var nemlig massivt til stede ved flere adresser i løbet af weekenden, og det lader til, at det har været ganske alvorlige aktioner.

Det sjællandske netmedie SN.dk, fortæller, at der er blevet afviklet et grundlovsforhør mandag aften, og det er blevet noteret som ‘terrorisme’.

Det vides dog ikke, hvad grundlovsforhøret konkret har handlet om, og der er heller ikke blevet meldt noget ud om, hvor mange mennesker, der blev fremstillet i grundlovsforhøret.

Til SN.dk vil politiet ikke kommentere på sammenhængen i øjeblikket, men de vil på et tidspunkt melde nyt ud.

“Jeg kan sagtens forstå, at det har interesse, og på et eller andet tidspunkt kommer der en udmelding. Men jeg kan ikke sige noget som helst pt.” lyder det fra vicepolitiinspektør Jacob Olsen fra Midt- og Vestsjællands Politi til SN.dk.

Her på Dagens.dk vil vi holde øje med udmeldinger fra politiet om den mulige terror-sag