Københavns Politi jagter lige nu en eller flere gerningsmænd, som står bag et røveri på Frederiksberg.
Det oplyster politiet til BT.
- Klokken 13.54 har vi fået en anmeldelse om et røveri i Aksel Møllers Have, og det er vi ved at undersøge nærmere på stedet i øjeblikket, siger vagtchef Henrik Sveistrup til BT.
På det sociale medie Twitter oplyser Metroen, at togene i øjeblikket ikke standser på Frederiksberg Station grundet politiets arbejde.
Det bekræfter Henrik Sveistrup.
- Vi vil gerne undgå, at gerningsmændene tager metroen, og derfor har vi bedt Metroen om ikke at standse indtil videre,« siger han til BT.