Politiet melder ud om drabssagen i Præstø: Nu kender vi hændelsesforløbet

Mathias Nielsen

107 uger siden

|

01/11/2022
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller nu, at man kalder drabssagen for så godt som afsluttet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 18. oktober fandt politiet en 30-årig kvinde og en 11 måneder gammel pige i Næbskoven ved Præstø på Sydsjælland, som begge var blevet dræbt.

Desuden fandt man en 49-årig mand død i Præstø otte dage forinden.

Nu har politiet endelig kunne identificere, at der er tale om en mor og datter samt faren til datteren.

Politiet mener på baggrund af en omfattende og intensiv efterforskning, at den 49-årige mand har slået moren og datteren ihjel, gemt dem i Næbskoven, for derefter selv at begå selvmord.

Det fastslår Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi nu i en pressemeddelelse, hvori det også lyder, at man i en vis forstand betragter sagen som afsluttet, da man i grove træk kender hændelsesforløbet.

»Selvom vi nu er sikre på hændelsesforløbet, så udestår der fortsat noget efterforskning i sagen. Men overordnet set betragter vi sagen som afsluttet,« fortæller vicepolitiinspektør Rune Dahl Nilsson.

Det er netop Rune Dahl Nilsson, der har stået i spidsen for den efterforskning, der med stor mystik blev indledt 10. oktober.

Her rykkede politiet ud med både hunde og helikopter.

I første omgang tilbageholdt politiet dog oplysninger om, hvem man ledte efter.

Man lod offentligheden vide, at der var tale om »et mistænkeligt forhold,« som ikke blev uddybet nærmere.