Politiet måtte rykke ud: 31-årig mand fundet dræbt

Henrik Rothenbücher

223 uger siden

|

18/09/2020
112
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
Torsdag aften måtte teknikere og politi rykke massivt ud til en adresse, hvor de fandt en 31-årig mand, der var blevet stukket ihjel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sent torsdag aften blev en 31-årig mand dræbt af knivstik i Gundsømagle. Fredag morgen jagter politiet stadig gerningsmanden. 

Vagtchef Henrik Olesen fra Midt- og Vestsjællands Politi  fortæller fredag morgen til B.T. at der endnu ikke er nogen anholdte i sagen og at den 31-åriges pårørende er underrettet. 

Politiet holder stadig kortene tæt til kroppen og ønsker ikke, at oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.

Anmeldelsen indløb klokken 22.49 torsdag aften og den unge mand blev erklæret død på stedet.

Presse-fotos.dk

“Politiet arbejder deroppe i øjeblikket, og efterforskningen vil pågå det meste af natten. Der er også tilkaldt retsmedicinere, som skal hjælpe med efterforskningen,” fortalte vagtchefen torsdag aften.

Ifølge Henrik Olesen skete knivoverfaldet ude på gaden. Han ønsker ikke at oplyse præcis hvor i Gundsømagle, det er sket.

Hvad der er gået forud for drabet er endnu uvist. Ifølge Ritzau har vagtchef Henrik Olesen oplyst til Ritzau at der var vidner til drabet. 

Politiet har ingen kommentarer omkring til, om drabet er banderelateret.

Presse-fotos.dk