Politiet deler tragisk billede af familie: Mor tager overdosis med skrigende søn på bagsædet

Sol Stoffregen

425 uger siden

|

27/10/2016
112
Det var dette syn, der mødte politiet i Indiana i USA i lørdags.
Det var dette syn, der mødte politiet i Indiana i USA i lørdags.
Den 10 måneder gamle søn bor hos sin mormor, mens moren er i fængsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På det seneste er der gået flere billeder rundt af narkopåvirkede forældre bag rattet i deres bil, mens deres skræmte og hjælpeløse børn sidder på bagsædet. Endnu et uhyggeligt overdosisbillede har fundet vej til nettet.

Det er politiet i Indiana i USA, der har delt et billede af en ung bevidstløs mor på stoffer i sin bil sammen med sin 10 måneder gamle søn, der skriger. skriver ABC News.

Synet på billedet mødte politibetjente lørdag eftermiddag, da de stødte på en standset bil på vejen, Politiet har valgt at offentliggøre billedet for at advare om, hvad stoffer gør ved én.

Det viste sig at være en 25-årig mor ved navn Erika Hurt, der sad bad rattet i bilen, med en kanyle i hånden. 

Kvinden kom på hospitalet og blev genoplivet med modgift. Hun vågnede op til en anholdelse og en sigtelse for vanrøgt og narkobesiddelse. 

Den lille dreng bor nu hos sin mormor, efter de sociale myndigheder greb ind. Når moren er ude af fængslet, vil det blive besluttet, om hun er egnet til at have sin søn hos sig.