Politiet advarer efter kemikalieudslip: Søg væk fra stedet

Nicolai Busekist

90 uger siden

|

28/07/2023
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet har delt en advarsel efter et kemikalieudslip fra en fabrik. Folk i nærheden skal lukke vinduer og døre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du bor i nærheden af Arlas fabrik på Sønderupvej i Videbæk, gør du klogt i at få lukket dine døre og vinduer med det samme.

Har du et ventilationsanlæg, der suger frisk luft ind udefra, så skal dette også slukkes. Bor du i nærheden af fabrikken, vil det nemlig ikke være frisk luft, der bliver suget med ind.

Det står klart, efter Midt- og Vestjyllands Politi har delt en advarsel på det sociale medie Twitter.

Her skriver de, at de er på vej ud til Arlas fabrik, der ligger på Sønderupvej i Videbæk. Årsagen til, at de er på vej til fabrikken er, at der er større kemikalieudslip, der skal under kontrol.

"Vi er på vej til Arla, Sønderupvej i Videbæk i forbindelse med større kemi udslip. Det lugter af æter i området," skriver Midt- og Vestjyllands Politi i deres opslag på det sociale medie.

I samme opslag oplyser det, at det er vigtigt, at man søger væk fra fabrikken. Hvis man bor i området omkring fabrikken, er det særligt vigtigt at få lukket sine døre og vinduer. Ydermere skal man også slukke for sit ventilationsanlæg.

"Søg væk eller indendørs ved lugt af æter, luk døre og vinduer og sluk ventilation. Søg ikke mod udslips området," fortsætter de i opslaget.

I et opfølgende opslag fremgår det, at ISL Brand har angivet, at sikkerhedsafstanden er 50 meter. Ligeledes fremgår det af opslaget, af kemikalieudslippet er meget brandfarligt.

"Sikkerhedsafstand fra spild opgivet af ISL Brand til at være 50 m. Stoffet er meget brandfarligt," skriver Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet har ikke yderligere oplysninger for nuværende. Derfor er der heller ikke meldt noget ud om, hvad der kan have forårsaget kemikalieudslippet.

Ads by MGDK