Politiet advarer: Bor du her, bør du forlade dit hjem i dag

Henrik Rothenbücher

265 uger siden

|

25/11/2019
112
Foto: Christian Lindgren / Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lindgren / Ritzau Scanpix
Politiet er ude med en advarsel og en opfordring til de mennesker, der bor på den 23 km lange rute, hvor der skal fragtes gigantiske dele i dag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis politiet kommer med en advarsel der vedrører ens egen bolig, så plejer det at handle om, at man skal lukke døre og vinduer på grund af en brand i området.

I dag er advarslen fra politiet dog en hel anden, og her opfordre politiet faktisk til, at du forlader din bolig.

Inden du begynder at blive nervøs, kan vi hurtigt fortælle, at det ikke handler om noget meget farligt, men at politiet alligevel advarer, da der i værste fald ville kunne opstå en stor ulykke.

Det handler om, at der her mandag morgen skal fragtes to gigantiske vindmøllesektitioner fra Hanstholm Havn til det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild i Thy.

I alt er de 23 kilometers transport der er tale om, men det kommer ikke til at gå hurtigt. De store vindmølledele kan nemlig kun blive fragtet med få kilometer i timen, og derfor forventes det at vare mellem 8.30 og 18.00.

Det er folk på denne rute, som politiet advarer. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi.

Det er borgere der bor på ruten, som politiet opfordrer til at forlade deres hjem, indtil vindmølledelene er forbi. Politiet forventer ikke, at der opstår nogen ulykker, men det er altid bedst at være på den sikre side.

“Transporten af vindmøllesektionerne varetages af et professionelt firma og betragtes derfor som fuldstændigt sikker. Alligevel anbefaler politiet beboerne langs ruten for en sikkerheds skyld at forlade deres hjem, mens møllen transporteres forbi,” skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

28 meter høj vindmølledel

Den ene af de to vindmølledele bliver fragtet oprejst, og det kræver ikke meget fantasi for at forestille sig, hvor galt det kan gå, hvis sådan en pludselig vælter.

Hjemmeværnet er blevet sat ind for at dirigere trafikken, og samtidig underrette de beboere, der bor i huse langs på ruten.

Den ene del vindmølledel er otte meter bred, mens den anden del er 28 meter høj.