Politi: Sådan skal du gøre, hvis du opdager en varm bil med en hund eller et barn i

K P

9 år siden

|

03/07/2015
112
Ikke alle har forstået budskabet om, at man ikke efterlader levende væsener i varme biler. Her er, hvad du skal gøre, hvis du ser det ske.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I forlængelse af den seneste tids sager om bilister, der glemmer eller efterlader deres dyr eller barn i bilen, kommer svensk politi med nogle råd til, hvad du skal gøre, hvis du ser en bil med et efterladt, levende væsen i.

Læs også: Smadrede bilrude for at redde 2-årigt barn fra heden

Det første, du bør sikre, er, at ejeren ikke er i umiddelbar nærhed af bilen. Er du ved et supermarked, kan du evt. bede om at få eftersøgt ejeren over et samtaleanlæg eller alliere dig med en, der kan gøre dette, mens du står for nedenstående punkter, politiet kommer med:

1) Tjek, om en af dørene i bilen er åben.

2) Kontakt politiet på 114 – evt. 112, hvis problemet er akut.

3) Noter bilens registreringsnummer.

4) Noter klokkeslæt  - eventuelt, hvor lang tid, du vurderer, barnet/dyret har været låst inde, og hvad klokken var, da du så det forladte barn/dyr for første gang.

5) Noter, hvordan ventilation og lufttilførsel er – er der fx et vindue åbent nogle steder?

6) Knus kun ruden i nødstilfælde. Det indebærer, at barnet/dyret skal være i helbredsmæssig fare eller i direkte livsfare.

Til ovenstående kan tilføjes: Sørg for, at barnet/dyret får væske umiddelbart efter, det kommer ud af bilen, og bliver "kølet" af på anden vis.