Panisk mor fik stjålet barnevogn på indkøbstur: Tre personer forsøgte at stige på bus med hendes baby

Sol Stoffregen

418 uger siden

|

16/11/2016
112
Foto: Kim Nielsen/Polfoto.
Foto: Kim Nielsen/Polfoto.
Pludselig hørte den sjællandske mor stemmer i babyalarmen, og da hun vendte sig om, var barnevognen og hendes barn væk. Hun stormede rædselsslagen ud af butikken...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forrige weekend blev en mors værste mareridt til virkelighed, da hun var på bytur med sine små børn i Viby syd for Roskilde. Den dybt chokerede mor, der efterfølgende har været til krisepsykolog, vil gerne advare andre forældre, men ønsker ikke at stå frem med navn, skriver Lokalavisen. 

Den unavngivne kvinde havde placeret barnevognen med sin sovende, seks måneder gamle søn foran en butik, mens hun og det ældste barn på tre år gik indenfor den skæbnesvangre lørdag eftermiddag.

Hun tændte for babyalarmen, selvom hun kunne se barnevognen gennem butikkens vinduer. 

Pludselig hører moren stemmer i babyalarmen. Da hun vender sig om for at se, hvad der sker, opdager hun forfærdet, at barnevogn er væk. Hun stormer ud af butikken og kigger i alle retninger. 

Den paniske mor styrter afsted. Ved byens station får hun øje på et barnevognsstyr. 

Det viser sig at være hendes barnevogn med sønnen, der holder ved et busstoppested. I det samme svinger en bus ind ved busstoppestedet. Moren når at løbe hen til barnevognen med sønnen, som er omringet af tre personer, der tydeligvis venter på den netop ankomne bus 215 mod Avnstrup. 

- Den omkring 25-årige mand står bare der og glor mig koldt ind i ansigtet uden at bevæge sig, forklarer moren om mødet med en af kidnapperne.

Med sønnen i sine arme skynder moren sig tilbage til butikken, hvor hendes treårige barn venter, og ringer til politiet. 

Politiet kommer i løbet af en time, hvorefter de tager DNA-prøver på barnevognen og udspørger moren om episoden, inden de smutter igen. Ifølge den dybt chokerede mor gør politiet ikke mere.

Det er hende selv og kæresten, der kontakter butikken og busselskabet et par dage efter og opdager, at der er masser af videoovervågningsbilleder af kidnapperne. På en video kan man se, at en mand nærmer sig barnevognen og binder sine sko, og da han rejser sig, tager han køretøjet med sig i en fart, fortæller moren.

Denne viden deler kvinden med politiet, som ser lidt anderledes på sagen.

- Politiet siger, at der ikke skete noget. Men det gjorde der. Mit barn blev bortført, siger hun til Lokalavisen og tilføjer:

- Jeg er rystet over bortførelsen og også over politiet. Hvis vi ikke havde været opsøgende, var overvågningsvideoerne blevet slettet.

Den forskrækkede mor tør ikke gå ud med sin søn mere og føler sig utryg over at vide, at de tre personer, der tog hendes søn, går frit rundt. Ligesom hun ikke kan slippe tanken om, hvad der var sket, hvis hun først var kommet, efter bussen var kørt. 

Læs flere 112 nyheder her.