Østjysk mand fandt frysepizzaer i sin trillebør midt om natten - ringede straks til politiet

Ane Sørensen

382 uger siden

|

30/08/2017
112
Foto: Shutterstock (genrefoto)
Foto: Shutterstock (genrefoto)
En mand kontaktede politiet tirsdag nat, da han undrede sig over en gruppe unge menneskers adfærd i Højberg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En østjysk mand ringede til politiet klokken 01.40 natten til onsdag, efter han havde observeret en usædvanlig adfærd hos nogle personer på Tulshøjvej i Højbjerg.

Manden havde henvendt sig til dem og spurgt, om de havde set hans cykler. De var nemlig forsvundet fra mandens garage. Personerne svarede, at cyklerne lå på græsset, hvorefter de forlod stedet.

Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

- Manden fandt sine cykler, men fandt hele episoden så mistænkelig, at han ringede til politiet. Efterfølgende havde han også fundet en trillebør, der lå på det grønne areal med flere frysepizzaer i, skriver politiet.

Politiet sendte en hundepatrulje til stedet, som begyndte at gå efter personernes spor. Kort efter fandt en hund en 16-årig pige ikke så langt derfra. En anden hund fortsatte i det samme spor og fandt flere tomme sodavands- og ølkasser og en stabel frysepizzaer på vejen.

Til sidst fandt de en 16-årig dreng, som forsøgte at løbe væk. Drengen blev dog fundet i et krat og anholdt. Politiet blev gjort bekendt med, at de to unge mennesker havde været sammen med to andre, som der blev ringet efter. 

Det drejede sig om en 16-årig pige og en 17-årig dreng.

De fire teenagere blev alle sigtet for at have stjålet mindst 15 frysepizzaer fra vareindleveringen ved Føtex i Holme. Derefter blev de kørt hjem til deres forældre. 

64-årig kvinde fra Østjylland blev stoppet af mænd i sin indkørsel: Pludselig var den ene inde i bilen

LÆS OGSÅ: Del din mening og tjen op til 35 kroner hver gang du svarer

LÆS OGSÅ: Tab dig nu: Ny receptfri behandling stopper kroppen fra at optage fedt