Nøgen 19-årig kvinde amok på Roskilde: Da politiet dukkede op, fik hun ydmygende ‘straf’

Nils Würtzenfeld

337 uger siden

|

04/07/2018
112
En ung deltager på årets Roskilde Festival generede tirsdag aften andre festival-gæster så voldsomt, at politiet måtte tilkaldes.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var ikke håndjern, der tirsdag aften ventede en 19-årig deltager på årets Roskilde Festival, men derimod et andet symbol om håndledet, der vidner om en dumhed.

Tirsdag klokken 21.25 modtog politiet nemlig en anmeldelse om, at en nøgen kvinde havde mistet besindelsen i festivalens campingområde F, hvor hun optrådte udadreagerende og generede øvrige kvinder i området.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Da politiet dukkede op, fandt de ganske rigtigt en nøgen kvinde, der viste sig at være 19 år gammel og stamme fra Frederikssund. De fik hurtigt kontakt til kvinden, der havde generet de andre deltagere.

Kvinden slap for en sigtelse fra politiets siden, men til gengæld fik hendes optræden andre konsekvenser. Den 19-åriges festivalarmbånd blev nemlig klippet, hvorefter hun blev udstyret med et ‘advarselsarmbånd’, som hun nu er tvunget til at bære under resten af festivalen.

Advarselsarmbåndet vidner om, at kvinden har overtrådt festivalens regler, og bliver hun atter taget i en dumhed, bliver armbåndet endegyldigt klippet, hvorefter hun bliver forvist fra Roskilde Festival.

Et advarselsarmbånd gives typisk til personer, som har udvist aggressiv eller truende adfærd over for andre gæster. En kendsgerning som pigen nu er tvunget til at vise frem på sit håndled, indtil festivalen slutter søndag 8. juli.