Mor og søn fundet døde: Det er en tragisk hændelse

Henrik Rothenbücher

265 uger siden

|

28/11/2019
112
Foto: Per Øxenholt / Ritzau Scanpix
Foto: Per Øxenholt / Ritzau Scanpix
I går meddelte politiet, at de havde fundet to døde personer på en adresse i Nordsjælland. Nu fortæller de, at der er tale om en mor og hendes søn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I løbet af eftermiddagen i går, var der pludselig et massivt politiopbud på en adresse i byen Skuldelev i Nordsjælland.

Det skyldes, at politiet havde fundet to døde personer, og de skulle i gang med det tekniske arbejde, for at undersøge, hvad der var gået til.

For kort tid siden har Nordsjællands Politi så udtalt sig i sagen, og det viser sig nu, at der er tale om en 52-årig kvinde og hendes blot 16-årige søn, som blev fundet døde i boligen.

Ekstra Bladet har talt med politikommissær ved Nordsjællands Politi, Jakob Grell, men politiet vil ikke give konkrete informationer endnu.

“Det er en tragisk hændelse, som vi ikke udtaler os yderligere om på nuværende tidspunkt,” fortæller kommissæren til Ekstra Bladet.

Politiet skulle have fået et tip om sagen, da et bekymret familiemedlem havde kontaktet dem.

Nordsjællands Politi fortæller, at de pårørende til de afdøde er blevet underrettet.