Mor og to små børn er som sunket i jorden: Nu optrapper politiet eftersøgningen

Morten Larsen

426 uger siden

|

19/09/2016
112
Foto: Politiet
Foto: Politiet
Kvinden og de to børn har været væk i over et halvt år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Københavns Politi beder offentligheden om hjælp til at finde en 42-årige kvinde, der er gået under jorden med to børn.

Den 18. marts i år forlod Angelina Maalue Avalon Mathisen sin bopæl i Vanløse med sine to børn.

Hun valgte at gå under jorden med tre-årige Leonardo og seks-årige Aia.

Forinden havde børnenes fædre fået tildelt den fulde forældremyndighed, og nu er den 42-årige kvinde efterlyst af politiet i en sag om unddragelse af forældremyndighed.

Københavns Politi oplyser, at kvinden kørte væk fra sin bopæl i en Opel Corsa fra 1995 med nummerpladen 'AM58215'.

Ordensmagten kan kontaktes på telefon 114, hvis man har oplysninger i sagen.

Den efterlyste kvinde har tidligere heddet Malene Valiant Vestergaard og kan muligvis have identitetspapirer med dette navn, lyder det fra Københavns Politi i en pressemeddelxe.

 Den 42-årige kvinde beskrives som almindelig af bygning og 182 centimeter høj. Sidst hun blev set havde hun langt mørkebrunt hår.