En 42-årig kvinde fra Gentofte blev tirsdag anholdt og sigtet for at have voldtaget sin fireårige søn.
Onsdag blev kvinden varetægtsfængslet i sagen i foreløbig to uger, oplyser efterforskningsleder Henrik Gunst fra Nordsjællands Politi.
Det skriver Ritzau ifølge TV 2.
Det skete efter et grundlovsforhør ved Retten i Lyngby onsdag formiddag, hvor en dommer altså valgte at følge anklagemyndighedens krav om varetægtsfængsling af kvinden.
Hun er sigtet efter stykke 1 i straffelovens incestparagraf og på grund af drengens alder efter straffelovens voldtægtsparagraf, der straffer seksuel omgang med børn under 12 år som voldtægt.
Politiet oplyser ifølge Ritzau ikke noget om, hvordan kvinden skulle have voldtaget sønnen. Af hensyn til efterforskingen og det ifølge sigtelsen forurettede barn, holder politiet ofte oplysningerne tæt til kroppen i sådanne sager.
Kvinden nægter sig skyldig i sagen.
Værste gæster nogensinde: Politiet kaldt ud til bryllup i Nordjylland to gange