LIGE NU: Politiet har fundet endnu en arm i Køge Bugt

Kasper Rasmussen

364 uger siden

|

29/11/2017
112
Polfoto / Kenneth Meyer
Polfoto / Kenneth Meyer
Endnu en arm er dukket op i Køge bugt. Den tilhører sansynligvis svenske Kim Wall.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Københavns Politi har netop oplyst, at der er fundet endnu en arm i Køge Bugt.

Fundet er relateret til den såkaldte ubådssag, hvor ubådsbyggeren Peter Madsen er sigtet for drabet på den svenske journalist Kim Wall.

I samarbejde med Forsvarets dykkere fandt politiet i dag klokken 10.20 armen i Køge Bugt, oplyser politiet i en pressemeddelse. 

- Armen er ikke blevet undersøgt endnu, men den er fundet i samme område som vi fandt den første arm og den var tynget ned på lignende vis. Derfor antager vi at armen har forbindelse til Ubådssagen, siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen.

Armen er blevet bragt til Retsmedicinsk Institut, hvor den i morgen vil blive nærmere undersøgt.

I sidste uge oplyste politiet, at de havde fundet en anden arm i Køge bugt, og tidligere har politiet også fundet både torso, hoved og ben tilhørende Kim Wall.

Armen var holdt nede med strips og rørstykker, svarende til det der blev fundet på benene fra Kim Wall. 

Den svenske journalist forsvandt den 10 august, efter en sejltur med Peter Madsen, som er anholdt i sagen. Han sidder varetægtsfængslet i dag, sigtet for manddrab, usømmelig omgang med lig.

Peter Madsens forsvarsadvokat: Politiets forklaring om dødsårsagen er direkte forkert