Ligdel fundet i Køge Bugt: Kan tilhøre dræbte Kim Wall

Kasper Rasmussen

369 uger siden

|

21/11/2017
112
Arkivfoto af Kim Wall
Arkivfoto af Kim Wall
Politiet har netop fundet endnu en ligdel i Køge Bugt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Københavns Politi har tirsdag i samarbejde med Forsvarets dykkere fundet en arm under dyk i Køge Bugt. Armen er fundet nær den rute, som har været efterforsket i forbindelse med ubådssagen.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelse. 

- Vi har endnu ikke fastslået om der er tale om en højre eller venstre arm, eller hvem armen tilhører. Men vi arbejder ud fra, at den hidrører fra ubådssagen, siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen fra Københavns Politi.

Armen undersøges yderligere i morgen på Retsmedicinsk Institut. 

Københavns Politi har ikke yderligere kommentarer i sagen.

Ubådsopfinder Peter Madsen er sigtet for at have dræbt den svenske journalist Kim Wall i området, efter han sejlede ud med hende i Øresund om aftenen den 10. august.

Peter Madsen nægter selv at have dræbt den svenske journalist, men har tilstået parteringen af hende.

Ubådsejeren er siden sigtelsen kommet med flere forskellige forklaringer på hendes død. Først forklarede Peter Madsen, at han satte Kim Wall i land samme aften, som hun forsvandt. 

Men denne forklaring ændrede han senere til, at hun døde i ubåden, fordi hun fik en luge i hovedet.

Den tredje og seneste forklaring er nu, at Kim Wall døde på grund af kulilteforgiftning.

Udover drabet på svenskeren er Peter Madsen også siget for anden kønslig omgang end samleje. Det nægter han. Derudover er desuden sigtet for usømmelig omgang med lig, hvilket han har erkendt. 

Retssagen mod Peter Madsen er planlagt til at begynde næste år.

Læs seneste nyheder om Peter Madsen og Kim Wall her.