Kvinde fra Kolding svarede på jobopslag på Facebook: Da hun hørte om ‘jobbet’ gik hun straks til politiet

Ninna Andreasen

421 uger siden

|

21/11/2016
112
Politiet advarer om det seneste trick i værktøjskassen hos de skruppelløse kriminelle.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Opfindsomheden og kreativiteten lader til at være uendelig, når det gælder svindleres forsøg på at narre penge fra folk.

Nu advarer politiet i Kolding mod en ny metode, efter der kom en anmeldelse ind fra en kvinde i byen. Det skriver Newsbreak

Kvinden reagerede på en jobannonce på Facebook. Men da hun hørte om “jobbet”, gik det hurtigt op for hende, at det i hvert fald ikke var et ærligt arbejde.

Personen bag opslaget ville have kvinden til at låne sig sin Nem-ID. Det skulle bruges til at låne så mange penge som muligt, så det lignede, at kvinden var blevet bestjålet.

Som tak for hjælpen ville svindleren give hende halvdelen af de penge, der kom ud af fidusen.

Kvinden afslog det skumle tilbud. I stedet gik hun straks til politiet og anmeldte det.