Kvinde bader sine små børn og falder død om: De tror mor sover og går selv i seng

Sol Stoffregen

423 uger siden

|

07/11/2016
112
Jamie Leigh Twidale med Skyelar og Harley kort før hendes død. Foto: Privat.
Jamie Leigh Twidale med Skyelar og Harley kort før hendes død. Foto: Privat.
Det var først, da børnene ikke kom i skole, at tragedien blev opdaget.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Som så mange gange før havde 24-årige Jamie Leigh Twidale sine to børn på henholdsvis tre og fire år i bad en søndag aften. Men pludselig faldt den britiske unge mor om på badeværelset med et epileptisk anfald i familiens hjem i Hartlepool, Co Durham i det nordøstlige England. 

De to børn, Harley og Skyelar, troede, at deres mor var faldet i søvn, og derfor gik de selv ind i morens seng og lagde sig til at sove, skriver den britiske avis The Mirror.

Næste morgen undrede børnenes skole sig over, at Jamie ikke afleverede fire-årige Harlet og tre-årige Skyelar. Skolen kendte godt til morens epilepsi og ringede til børnenes bedstemor, Elizabeth Twidale, der straks tog over til sin datter. 

- Da jeg kom indenfor, kunne jeg se børnenes skoleuniformer lå klar, og der var helt stille. Jeg kaldte på Jamie, men fik ikke noget svar. Jeg gik op af trapperne og så, at Harley ikke var på sit værelse, og da jeg vendte mig, kunne jeg se ind på badeværelset, og jeg så Jamie ligge hen over badekarret, forklarer Elizabeth Twidale.

- Hun (Jamie red.) var en fantastisk mor, hun levede for sine børn, de var hendes et og alt, siger Elizabeth Twidale. Foto: Privat.

Med det samme kom Skyelar og Harley ud af morens soveværelse og forklarede bedstemoren, at deres mor sov. 

Harley og Skyelar havde ikke forstået, at der var noget galt og kan derfor ikke forstå, hvorfor deres mor ikke vågnede op igen, beretter den ulykkelige bedstemor, der nu skal tage sig af børnene.

- Hun (Jamie red.) var en fantastisk mor, hun levede for sine børn, de var hendes et og alt, siger Elizabeth Twidale.

Den tragiske episode fandt sted forrige søndag den 30. oktober.