Kogt i 8 timer: Brandmand glemte sin søn i bilen

Sol Stoffregen

431 uger siden

|

14/09/2016
112
Fra kl 8.30 til 16.30 sad den lille dreng fastspændt i bilen. Foto: Flickr.
Fra kl 8.30 til 16.30 sad den lille dreng fastspændt i bilen. Foto: Flickr.
Faren gik straks i gang med at yde førstehjælp, men sønnens kropstemperatur var ekstrem høj.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Denne sommer har været fyldt med tragedier, hvor babyer og små børn er blevet glemt i brandvarme biler og er stegt i hjel.

Disse skrækkelige ulykker kan ske for alle, selv for en brandmand, som har viet sit liv til at redde andre, og derfor bør historien om amerikanske Troy Whitaker være en reminder for alle forældre om at passe på, skriver det amerikanske medie CNN

Troy Whitaker, en brandmand fra Florida, begik forleden sit livs fejl, som kostede hans søn livet. Han er netop blevet sigtet for drabet på sin 23 måneder gamle søn, efter han ved en fejl glemte den lille dreng i familiens bil.

På vej til arbejde havde Troy Whitaker sin datter og søn med i bilen. Først satte den travle brandmand datteren af på hendes skole, og siden kørte han på arbejde - uden at opdage, at sønnen stadig sad på bagsædet og ikke var blevet afleveret i dagpleje. 

Det var først, da Troy kom hjem fra arbejde og efterfølgende indkøb, at han opdagede tragedien. Sønnen havde siddet i den varme bil i otte timer.

- Han var ved at tage varer ud fra forsædet og smed pludselig alle poserne - der var varer over hele indkørslen - og løb hen og tog barnet ud af autostolen, forklarer en talsperson for sheriffen i Kavonate Smalls om ulykken. 

Den chokerede far gik straks i gang med at yde førstehjælp på sin livløse søn, men drengens kropstemperatur var ekstrem høj.

- Det var åbenlyst, at han havde været død i et stykke tid, siger sheriffens talsperson.

Den lille dreng sad fastspændt i bilen fra kl 8.30 til kl. 16.30.