Køreprøve sluttede på dramatisk vis: 17-årig pige påkørt af politibil

Ane Sørensen

356 uger siden

|

20/02/2018
112
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
En 17-årig piges køreprøve endte brat mandag, da hun blev ramt af en politibil med fuld udrykning i Esbjerg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 17-årig pige fik mandag morgen afbrudt sin køreprøve på dramatisk vis, da en politibil pludselig bragede lige ind i siden på hendes skolevogn i Esbjerg.

Ulykken skete omkring klokken 08.50, da den unge bilist kom kørende ad Storegade og skulle dreje til høre ad Novrupvej.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Den 17-årige pige holdt derfor stille og ventede på at kunne dreje, da hun så en politibil ud af øjenkrogen. Pludselig satte politibilen fuld udrykning på og bragede lige ind i skolevognen.

- Betjentene i patruljebilen fik øje på en bil i modgående retning, som de gerne vil snakke med. Derfor forsøger de at lave en u-vending, men betjentene fejlbedømmer afstanden til bilen med den 17-årige pige. Det er 100 procent politiets skyld, siger Morten Alslev, politikommissær hos Syd- og Sønderjyllands Politi, til Jydske Vestkysten.

Mens skolevognen fik ridser ved sammenstødet, kom der ingen skader på politibilen. Den 17-årige pige fik ifølge sin mor et stort chok og begyndte at græde, fordi hun troede, at sammenstødet var hendes skyld.

Dagen efter er den 17-årige pige dog ved godt mod igen og snart klar til en ny køreprøve. Politiet har ifølge moderen lovet at give den 17-årige pige ekstra køretimer på deres regning efter den mislykkede køreprøve.

Ung kvinde anmelder to mænd for voldtægt