Juletragedie for nordsjællandsk familie: 40-årig dræbt i ulykke, mens han talte med sine venner

Nils Würtzenfeld

364 uger siden

|

25/12/2017
112
En 40-årig cyklist fra Fredensborg mistede natten til mandag livet i en trist trafikulykke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 40-årig mandlig cyklist har natten til mandag mistet livet i en trafikulykke i Fredensborg. Det oplyser Ritzau.

Klokken var 02.30, da den 40-årige blev kørt ned af en bil på Benediktevej i Fredensborg. Det oplyses, at han mistede livet umiddelbart efter påkørslen.

Ulykken skete, da manden befandt sig midt på vejen, mens han tale i telefon.

- Han stod ude midt på vejen på sin cykel og holdt stille og snakkede med nogle, han kendte. Og så kom der en bilist, som enten ikke kunne nå at undvige ham eller havde overset ham, forklarer vagtchef ved Nordsjællands Politi Søren Bjørnestad og understreger, at manden ikke stod til at redde.

- I hvert fald påkørte bilisten cyklisten, og hans liv stod ikke til at redde, så han blev erklæret død på Rigshospitalets Traumecenter, fortæller vagtchefen

Han forklarer tilmed, at politiet er færdig med sine undersøgelserne og nu venter en konklusion af ulykken.

- Vi har snakket med alle de vidner, vi har kunnet finde, og vi har dannet os et billede af, hvad der er foregået forud for uheldet. Men vi skal lige sammenholde alle de undersøgelser, vi har lavet - også med afhøringen af ham, der førte bilen, lyder det fra Søren Bjørnestad.

Manden er fra Fredensborg, og hans pårørende er underrettet.